Barrierer og potentialer for implementeringen af BIM

I juni måned deltog jeg i flere workshops og konferencer om digitalisering af byggebranchen. Jeg finder det interessant, at der på tværs af konferencerne ser ud til at være et sammenfald i årsagerne til, at BIM og digitalisering ikke er implementeret i højere grad, end det er tilfældet.

 

Digitalisering i Arkitekt- og byggebranchen
Første eksempel er fra en workshop på BLOX om “Digitalisering i Arkitekt- og Byggebranchen” afholdt af Erhvervsministerietog DAC (Dansk Arkitektur Center) for at styrke dansk arkitektur som eksportvare. Én af barriererne for en øget eksport menes nemlig at være manglende digitalisering, herunder implementering af BIM. Og det er ret interessant, at DAC i deres research blandt andet kommer frem til, at

  • Det tværfaglige arbejde i værdikæden er altafgørende for processen, og digitale værktøjer skal ses
    som et middel til større samarbejde i de tidlige stadier af et projekt
  • Åbne digitale platforme giver bedre muligheder for at arkitekten kan vælge digitale værktøjer efter
    behov
  • Der er behov for en holdningsændring blandt de mere traditionelle tegnestuer ved blandt andet at
    tydeliggøre/visualisere de (økonomiske) gevinster, der er ved at bruge nye digitale værktøjer

(Kilde: Researchnotat: Digitaliseringens konsekvenser for arkitekter. Udarbejdet af Dansk Arkitektur Center for Erhvervsministeriet i november/december 2017)

Behov for en holdningsændring mod OpenBIM
Der er altså brug for en holdningsændring, så aktørerne i byggebranchen indser, at de digitale værktøjer ikke bare giver en direkte gevinst til virksomhederne, som implementerer dem, men at de også fører til et bedre tværfagligt samarbejde, der er en forudsætning for at styrke arkitekturen og branchen generelt. Et af midlerne er åbne digitale platforme (OpenBIM)!

Pointen stod endnu skarpere workshoppen, hvor deltagerne blevet stillet overfor en række af de problemer, som Erhvervsministeriet og DAC identificerer som grundlæggende for den manglende digitalisering.

Billedet herover viser, at nogle af udfordringerne er:

  • Store udbydere har monopol på standardprogrammer
  • Digitale redskaber bruges […] ikke til styrke det tværfaglige samarbejde
  • Arkitekternes kreativitet forringes af eksterne krav om brug af specifikke værktøjer
  • Mindre arkitekthuse har ikke midler til at investere i nye digitale værktøjer

Det er tydeligt, at et defacto-monopol blandt BIM-softwareleverandørerne til byggebranchen, driver prisen op, så de mindre tegnestuer har svært ved at implementerer BIM. Samtidig lægger specifikke softwarekrav bånd på arkitekternes kreativitet, da nogle af de programmer der stilles krav til, ikke er egnet til en designprocess, men i høj grad er skabt til dokumentation af projekteringen – med ét værktøj til både arkitekter og ingeniører. Sidste pointe er igen, at disse programmer ikke styrker tværfagligt samarbejde. Her er der stedet for brug for OpenBIM.

I researchnotatet nævnes flere positive eksempler på, hvordan rådgivere kan blande Rhino og Grasshopper med BIM og om IFC-baseret samarbejde på tværs af fagdiscipliner. Modsat konstateres det også, at:

“De store udbydere af digitale platforme som Bips og AutoDesk har monopol på en stor del af markedet og udbyder standardprogrammer. Det betyder, at brugerne er tvunget til at arbejde i en bestemt skabelon med nogle bestemte værktøjer, når platformene bruges. Fordelen ved programmerne er, at værktøjerne let kan håndteres af alle parter i projektet. Ulempen er, at de ikke giver rum til selv at vælge værktøj alt efter projekt, hvilket bliver en barriere for kreativitet. Særligt arkitektvirksomhederne nævner dette som en stor barriere. Derimod er valgfriheden større ved åbne standarder. […] Dette er den typiske holdning blandt de rådgivende virksomheder.”

Designprocesser – fremfor dokumentationsevner – efterspørges på det globale marked
Udover at det er en sørgelig konstatering, er det også ærgerligt, at defacto-monopoler og mangel på OpenBIM står i vejen for en øget arkitektur-eksport, som sandsynligvis kunne udvides fra kun at gælde de allerstørste danske tegnestuer til også at inkludere de mindre og mellemstore arkitektvirksomheder. Det var på workshoppen tydeligt, at det ikke er evnen til at dokumentere projekteringen eller “jonglere” med BIM-data, danske arkitekter og ingeniører skal eksportere. Derimod er det rådgivernes særlige tilgang til skitsering, konceptuel tankegang, kreativ problemløsning, kombineret med vores evner til at tænke ud af boksen, lave anderledes løsninger, udvikle idéer på baggrund af utallige iterationer, samt at koble vores nordlige æstetik og funktionelle tilgang sammen – altså designprocessen – der efterspørges på det globale marked.

Det blev også bemærket at landskabsarkitekter og entreprenører ikke er kommet langt nok med den digitale omstilling endnu, men at det kun er de største virksomheder i disse brancher, der er i gang.

Digitalt barometer
En anden konference jeg deltog på i juni var MOLIOs lederkonference, “Digitalt barometer“, med fokus på, hvordan digital omstilling i byggeriet er en ledelsesopgave. Udgangspunktet for konferencen var en større spørgeskemaundersøgelse, hvor man havde kortlagt, hvor de største barrierer for omstillingen ligger:

Barrierne omfatter bl.a.:

  • Manglende digital kultur
  • Manglende digitale kompetencer
  • Samarbejdsformerne i byggeriet
  • Manglende standarder
  • For stor investering

Uddannelse og digital mentorordning
Når branchen generelt mangler digital kultur og kompetencer, er det jo heldigvis noget, som der let kan ændres på. Det kan være med større fokus på BIM som designværktøj på arkitektskolerne og ved at udbrede kendskabet til en bredere palette af softare-platforme under uddannelsen af bygningskonstruktører. Der var til konferencen forslag om unge, digitale mentorer, der kan hjælpe de ældre medarbejdere med at få styr på de nye redskaber, hvilket både er en nem og billig løsning.

OpenBIM og IFC er svaret
Med hensyn til manglen på samarbejde og standarder, er OpenBIM i mine øjne igen svaret. BuildingSMART, som står bag IFC-formatet, leverer også en håndfuld andre internationale standarder for strømlining af tværfagligt samarbejde i byggeriet. Det er f.eks. en IDM (Information Delivery Manual), som fortæller parterne præcis hvilken information, der skal udveksles på et stade af byggeprocessen. I Danmark ligger buildingSMART under Molio, der er den største leverandør af danske standarder for byggebranchen..

Digitalisering er nødvendig for at være konkurrencedygtig
Et anden gennemgående holdning var, at nye digitale værktøjer er en stor investering – især for de mindre tegnestuer. Men samtidigt er det vigtigt at acceptere, at investeringen i digitale værktøjer løbende bliver en større og større del af virksomhedernes regnskaber. De som vælger ikke at følge med, vil ikke være konkurrencedygtige i fremtiden. Det gælder ikke kun byggebranchen, men også banker, taxa-selskaber, rejsebranchen og underholdnings-institutioner med TV- og musik-branchen i forreste række.

Når det er sagt, bliver mange digitale værktøjer løbende billigere og erstatter mange af de udgifter man tidligere har haft til bl.a. blyanter, papir, kopiering, model-materiale, parallellinealer, tegnemaskiner, forsendelser og opbevaring af tegninger i A0-format. I dag er der masser af forskellige programmer at vælge imellem på markedet, og mange af dem kan integreres, som f.eks. Rhino og Grasshopper, der kan integreres med både Tekla og ARCHICAD. Med OpenBIM bliver valg af software en beslutning, hver tegnestue kan træffe i forhold til deres opgavetyper, medarbejder-sammensætning og økonomiske råderum. Da DanskeARK i starten af 2018 havde medlemstilbud (klik og klik) på BIM-software, var det nemt at sammenligne liste-priserne. Skal man investere i én “flydende” netværkslicens, koster de første 3 år kr. 94.300 for Revit og kr. 62.120 for ARCHICAD. Priserne er uden moms, og begge programmer kommer som del af en software-pakke med flere programmer, som gør det svært at sammenligne prisen for Revit eller ARCHICAD alene. Fjerde år er prisforskellen større (kr. 31.500 for Revit og kr. 7.660 for ARCHICAD), og afspejler forskellen  leje-pris overfor prisen på serviceaftale. Kigger man på rene 3D-programmer, er det muligt at erhverve Rhino, Sketchup og formZ for en brøkdel af, hvad BIM-programmerne koster. Grasshopper, BIMx, Tekla BIMsight og BIM Server er tilmed helt gratis, da udviklerne tjener deres penge på andre programmer! Det betyder altså meget for prisen, hvilke programmer man vælger at sammensætte til sit behov.

Oplæg på Build 4.0 om BIM som designværktøj
Den sidste konference jeg deltog i, var BUILD 4.0 hos Teknologisk Institut. Hér var jeg selv oplægsholder og lagde vægt på, hvordan man kan benytte BIM som et kreativt og konceptuelt designværktøj, og ikke kun til at dokumentere projekteringen. Det var som lavpraktisk modsvar på alle de øvrige oplæg om droner, virtual reality, robot-teknologi, 3D-print, CDE (Common Data Environmet) og alle de andre buzzwords, som måske ikke er forkerte, men muligvis heller ikke relevante for hvordan vi som branche kommer i gang med omstillingen til de digitale værktøjer, som vil kunne gøre en forskel på tegnestuernes bundlinie og som kan gøre dansk arkitektur til en eksportvare til gavn for os alle.

  • Designprocesser, kompleks formgivning og BIM

    Ja, BIM-programmer kan være det helt rigtige værktøj til en kreativ designproces, så længe man benytter et BIM-program, hvor det er let at ændre bygningsdelenes udformning, og hvor det grafiske udtryk let kan ændres til det ønskede, da der er stor forskel på et principsnit og et 1:50 snit i projekteringen. Begge tegninger skal tydeligt… Se indlæg

  • BIM-SEMINAR I AARHUS OG KØBENHAVN

    Så er det atter tid til at blive opdateret på en række af markedets førende BIM-programmer. Det sker, når årets udgave af BIM-seminar løber af stablen i henholdsvis Aarhus og København.   28. og 29. august danner henholdsvis Aarhus og København rammerne for BIM-seminar 2018, hvor du bliver klogere på nyhederne i en række BIM-programmer og… Se indlæg

  • Skønheden ved IFC…

    Dette blogindlæg er bare en lille test af IFC-formatet, hvis man modellerer sit projekt og eksporterer IFC-filen uden at tænke særligt over, hvad der skal til for at generere en god IFC. Her et fire vægge nogle vinduer, et hjørnevindue og en trappe, som bare er skitseret med svævende trin. For at gøre det bare… Se indlæg

  • BYGHERRERNES FORNEMMELSER FOR (BIM)-STANDARDER #4 – HILLERØD KOMMUNE

    Vi har spurgt Aidin Irandoust, BIM specialist Hillerød Kommune Ejendomme, hvilke fil-formater, han mener, der skaber mest værdi for kommunens ejendomsforvaltning. 300.000 m2 ejendomsportefølje Hillerød Kommune råder over 193 ejendomme med et samlet areal på ca. 300.000 m2. Hillerød er i vækst, og kommunens ejendomsafdeling er en vigtig brik i udviklingen. Bygningerne skaber rum til… Se indlæg

  • GRATIS WEBINAR – ARCHICAD SOM DESIGNVÆRKTØJ

    Fredag d. 22 juni kl. 13 afholder BIM Equity gratis webinar med fokus på BIM som designværktøj for bygnings-, landskabs- og indretningsarkitekter. Design er lig arkitekternes frihed til at afprøve, teste og løbende forbedre deres visioner. Derfor er et BIM-værktøj, der forstår og understøtter arkitekternes arbejdsprocesser gennem hele workflowet — også i de helt tidlige… Se indlæg

  • BYGHERRERNES FORNEMMELSER FOR (BIM)-STANDARDER #3 — Molio

    I vores interviewrække om bygherrernes foretrukne filformater giver vi denne gang ordet til Christian Lerche, Direktør med ansvar for udvikling og produktion i Molio. Som en del af deres IKT-aftaler stiller bygherrerne krav om filformater, når de modtager BIM-modeller. Kravet om fil-formater har en række konsekvenser for rådgivere, entreprenører og ikke mindst bygherrerne selv. Det… Se indlæg

  • BYGHERRERNES FORNEMMELSER FOR (BIM)-STANDARDER #2 — KØBENHAVNS LUFTHAVNE

    Bygherrerne stiller som en del af deres IKT-aftaler krav om filformater, når de modtager BIM-modeller. Kravet om fil-formater har en række konsekvenser for rådgivere, entreprenører og ikke mindst bygherrerne selv. Det handler blandt andet om samarbejde på tværs af faggrænser, muligheden for alle involverede at vælge den mest hensigtsmæssige software og på længere sigt –… Se indlæg

  • ARCHICAD 22 er på vej!

    Hvert år kommer der en ny version af ARCHICAD, og hvert år fokuserer GRAPHISOFT på de samme 4 kerneområder for udviklingen: ARCHITECTURE INTUITIVENESS PERFORMANCE INTEROPERABILITY På godt dansk betyder det fokus på arkitektur, at programmet er nemt og intuitivt, at det reagerer hurtigt selv med store, komplekse projekter, samt at det er let at udveksle… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *