BIM – Geometri eller data

BIM betyder ”Bygnings Informations Modeller”, hvilket jeg forstår som 3D-modeller beriget med informationer. Nogle benytter i stedet oversættelsen ”Bygnings Informations Modellering”, hvilket understreger, at værdien ligger i processen og ikke i selve output. Måske bør ordet ”Bygning” endda erstattes med ”Bygge”, så man i større omfang også inddrager landskab, anlæg, infrastruktur og (by-)planlægning.

DSC_0328

Når man starter med BIM – både i hvert projekt og i enhver persons eller virksomheds BIM-udvikling – er det geometrien og grafikken der er vigtigst. Når man skitserer med BIM eller når man projekterer de første BIM-projekter, er den store værdi at have en 3D-model til visualisering, mængeudtræk, styklister og kollisionskontrol for ikke at tale om den allerlavest hængende frugt: at tegningsmaterialet opbygges og revideres automatisk ud fra 3D-modellen. – Der er kæmpe gevinster i koblingen af grafik og geometri, nar man bruger BIM!

Når data er vigtigere end geometri

Kommer man dybere ind i projektet, og når BIM bliver et naturligt værktøj for brugerne, bliver data en stadig vigtigere del af BIM. Man hører pludselig oversættelsen ”Building Information Management” – at BIM handler om at administrere data. Nogle mener sågar, at Excel er det vigtigste BIM-program!?!

Data kan f.eks. være, at man kobler bygherres krav til modellen (f.eks. i dRofus eller mere simpelt i Glasshouse), at man laver mere avanceret mængdeudtræk, som benyttes til prisberegning og planlægning af tidsforbruget i entreprenørens kalkulationer. Dette kan bl.a. gøre i programmer som Sigma og Microsoft Office, samt den mere avancerede Vico Office, som også kan lave lokationsbaserede tidsplaner (cyklogrammer).

General 01

Man kan se på fordelingen af grafik/geometri og data, at man i de tidlige faser af et projekt går fra 90% grafik (tegninger) og geometri (3D-model) til måske kun 60% grafik/geometri under projekteringen, hvor data f.eks. udgør mængdeudtræk, styklister, kalkulation, fejl-rapporter og beslånings-databaser. Hos entreprenøren er BIM nærmere 60% data, som skal eliminere risiko og optimere byggeriet, mens tegninger og 3D-model alene er kommunikation til håndværkerne, som selvfølgelig stadig bygger ud fra tegninger – digitalt eller på godt gammeldaws papir, måske endda lamineret! Når byggeriet overgår til drift og vedligehold, er næsten 90% af værdien data, som giver et enormt optimerings-potentiale for driften i de kommende 100+ år. Men det er vigtigt, at disse driftsdata stadig er koblet til 3D-modellerne, så geometri og grafik automatisk opdateres, så rådgivere der f.eks. skal energirenovere i fremtiden har et ordentligt grundlag for deres arbejde, uden at skulle registrere hele bygningen på ny.

Skærmbillede 2016-04-04 kl. 07.23.31

Programmer til BIM-data

Der er efterhånden kommet en mængde mindre programmer, der specialiserer sig i at jonglere med de data, der kommer fra BIM, men som hele tiden kobler sig på BIM-projektet, så alle data kan tilbageføres til modellen i f.eks. Revit eller ARCHICAD (hvilket jeg herefter kalder ”BIM-programmerne”). Men spørgsmålet bliver i stadig højere grad, om ”den fulde BIM” er i BIM-programmerne eller i højere grad er en drifts-database hos bygherre/driftsherre. – Eller måske i en masse forskellige databaser, der alle knyttes til hinanden (både entreprenør, bygherre og driftsherre har f.eks. behov for at koble økonomi-systemer til BIM-data).

Disse mindre programmer er for det meste web-baserede databaser, der via plugins kobles til BIM-programmerne, og løser ét eller flere konkrete problemer. Det er jo ofte forskellige medarbejdere, som skal modellere, udarbejde tegninger, lave kvalitetssikring, beskrivelser, kalkulation og så meget andet. Derfor er det en fordel, at have små og mindre komplekse programmer til hver af disse projektområder.

3Dcuttingplanes

Et eksempel på dette er 3Dbyggeri’s Glasshouse, som ”høster” data fra modellen og stiller det til rådighed i en web-database, hvor man kan koble sine beskrivelser til modellen. Der ligger en hel database med standard-beskrivelser i programmet og det er lige meget, om man laver beskrivelserne før eller efter de tilsvarende bygningsdele er modelleret i BIM-programmet. Bare dét at have et godt værktøj til beskrivelse, har manglet på det danske marked, men at det nu også kobles direkte til BIM er en sand gave. Glasshouse benytter de samme data til at forberede tilbudslister, og i det små til at kvalitetssikre om f.eks. rumprogrammet er opfyldt. Der er plugins til ARCHICAD og Revit og alternativt kan man importere data via Excel eller XML.

Et lignende system hedder BIMeye, som trækker BIM-projektets data ud i en web-database, hvor man kan berige alle objekter med et hav af informationer, f.eks. til dør-lister, hvor samme BIM-objekt (en standard dør), kan få forskellig brandklasse, lyd-klasse, hængseltype, lås-type, håndtags-type, fodspark, ID, klassifikation og meget, meget mere. Det betyder, at man ikke behøver at modellere så deltaljeret i 3D, og at man kan arbejde med data uden at skulle benytte et kompliceret BIM-program, der også kan en masse andet. Via plugins til Revit, Tekla, ARCHICAD, og Sketchup er det let at høste data og senere synkronisere alle informationer tilbage til modellerne.

Kontor 02

Kvalitetssikring – herunder kollisionskontrol – foregår bedst i Solibri Model Checker, som genererer fejl-rapporter, hvor der ofte kan være mange tusinde fejl (!). BIMcollab er et web-baseret program til at administrere disse fejl, så projekteringslederen kan holde styr på, at fejl prioriteres korrekt, at de rette medarbejdere tildeles de rette fejl og dokumentere at fejlene er rettet, før de godkendes. Dette lille, billige værktøj giver en enorm tillægsværdi til Solibri Model Checker, bl.a. fordi man med plugins til ARCHICAD, Tekla, Revit, Sketchup og simpleBIM kan få en liste med de fejl som f.eks. er tildelt én selv og er af høj prioritet. Dobbelt-klikkes en fejl, zoom’er BIM-programmet automatisk ind på det relevante BIM-objekt, og efter fejlen er rettet, kan man kommentere og sende en opgave videre til andre i projekt-teamet. Til andre BIM-programmer kan man udveksle fejlrapporterne via det åbne filformat BCF.

Når man jonglerer med data uden geometri og nogle gange uden lokalitet/placering, er det smart at have styr på objekternes navne (ID). Navnet kan både være individuelt for hver forekomst af objekter (unik-ID eller GUID) eller generel for hver type (type-ID). Så længe objekterne er i et BIM-program, er det let at lave en søgning (filtrering), der viser lige netop de objekter man leder efter, men i f.eks. Excel kan dette være sværere. Det kan derfor være smart, at benytte en ensrettet navngivning eller såkaldt klassifikation. Der er en række forskellige danske og internationale klassifikationsstandarder i brug, som f.eks. SfB (god og gammel), DBK (næsten udfaset før den blev implementeret), CCS (helt ny og næsten ubrugt), samt de internationale som f.eks. Omni Class. Man kan klassificere i f.eks. BIMeye, hvor man kan have forskellige parallelle klassifikations-systemer samtidig, hvis f.eks. entreprenøren ønsker SfB til kalkulation og bygherre ønsker CCS til drift/vedligehold (Facility Management). I ARCHICAD er CCS indbygget i den danske lokalisering og for Revit-brugere kan man f.eks. købe Project Spine til at klassificere med CCS.

FM 02

Et sidste eksempel på programmer til data-administration er de BIM-baserede FM-systemer, til Facility Management eller god gammeldaws drift og vedligehold. FM er for kompliceret til at kunne klares med Excel og man har brug for en database, der kobler til både BIM og til f.eks. virksomhedens økonomisystem. Et godt eksempel på dette er ArchiFM, der med plugin til ARCHICAD importerer de relevante BIM-data gennem et Excel-baseret filter. Derefter er grafik/geometri og data altid synkroniseret, så tegninger og 3D-model automatisk opdateres, når driftsdata ændres. Selve FM-delen er ren data, der tilgås fra en web-browser, kun med grafer og diagrammer som grafik. Benytter man en almindelig PC, kan man hele tiden få vist de relevante objekter i BIM-programmet, men er man på stedet med f.eks. en iPad er koblingen til en mere simpel BIM-viewer, BIMx. FM-systemet indeholder informationer om objekternes type, materiale, fabrikat, udløb af garanti, garantibeviser, servicekontrakter, fotos og meget mere. Alle arbejdsopgaver der planlægges kobles til BIM-objekterne, så man f.eks. eliminerer behovet for opmålinger på stedet. Ved akutte reparationer eller udskiftninger opdateres databasen, så planlagt vedligehold udsættes på de relevante bygningsdele, lige som kommunikationen med håndværkere og servicemedarbejdere styres og dokumenteres digitalt. Via ARCHICAD kan man importere og eksportere det åbne filformat, IFC, så man sikrer sig kompatibilitet med BIM-projekter udarbejdet med anden software og sikrer sig muligheden for at migrere til andre systemer i fremtiden, uden at miste koblingen til BIM-modellen.

BIM som datastruktur

Med alle disse systemer til at håndtere BIM-data, bliver BIM i mindre grad et modellerings-værktøj eller en tegne-maskine, men i højere grad en datastruktur, der fungerer som rygraden i projektet og som samler alle bygherres projekter og driftsherres ejendomme. Netop derfor er et fælles filformat for BIM det uundværlige fundament.

Det lille program simpleBIM er hér en åbenbaring, da man med simpleBIM kan filtrere i de data og den geometri, som IFC-filerne indeholder uden at skulle tilbage til original-programmet, hvilket ofte betyder fag-rådgiveren. Man kan f.eks. fjerne møblering hos ingeniøren eller fjerne oplysninger om fabrikat før udbud.

Vil man alene kigge på IFC-filernes geometri og den tilhørende data, findes der en række gratis BIM-viewers, hvor den bedste nok er Solibri Model Viewer. Alternativt er der også IFC-viewere i en række projektweb, som f.eks. BIMcontact, som er fil-håndtering (med ”viewers” til IFC og en masse andre filformater), planlægning, kommunikation og ressourcestyring opdelt på hvert projekt, hvilket er praktisk for både rådgivere, entreprenører, bygherrer og driftsherrer.

Skærmbillede 2016-04-04 kl. 07.20.55

Behovet for IFC kan ses som en pyramide, hvor den smalle top er vigtigst, selv om den brede bund udgør den største masse. I toppen af BIM-pyramiden er bygherre/driftsherre, som har masser af bygninger og projekter under sig, der danner andet lag i pyramiden. For at sikre sig, at rådgiverne og entreprenører ikke alle skal benytte samme software til alle opgaver i al fremtid, er det nødvendigt for bygherre og driftsherre at både tænke og kræve IFC frem for specifikke program-formater. Når man derimod kigger på tredje lag i pyramiden har hvert af de mange projekter en hel række af rådgivere og entreprenører, hvor hver part formentlig foretrækker sine fagspecifikke programmer, som alle sammen skal kunne tale sammen gennem BIM. Derfor er der en stærkt behov for at bygherre/driftsherre-laget og bygning/projekt-laget kræver IFC, som åbent filformat, mens hver rådgiver og hvert af deres projekter, ofte kræver ét særligt BIM-værktøj eller filformat, for at virksomheden kan håndtere bemanding, uddannelse, licens-udgifter, m.v. Kort sagt, toppen er pyramiden er OpenBIM og bunden er proprietær.

Så for at opsummere, er BIM i stadig højere grad data i mange former, ikke kun grafik og geometri. Denne data opsamles fra de første skitser og bygger sig stærkere gennem hele projektet og bygningens levetid – fra rådgivere og entreprenører til bygherre og driftsherre. BIM bliver derfor ”den røde tråd” – en fælles datastruktur, hvor filformatet hedder IFC. Og dét, mine damer og herrer, er hvad OpenBIM handler om!

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • BIMeye styrer informationerne i BIM…

    En af de store tendenser for BIM er, at man i stadig højere grad fokuserer på informationer og data. 3D-modellen og tegninger er stadig en stor del af BIM, men værdien af data er større end de fleste indser, især jo længere ind i byggeprocessen man kommer. En anden tendens er små web-databaser overtager arbejdsgange,… Se indlæg

  • Solibri Model Checker er nøglen!

    Hvis BIM skal være mere end bare 2D-tegninger og 3D-visualiseringer er Solibri Model Checker måske nøglen til et godt BIM-workflow og måske oven i købet opstarten på at arbejde med OpenBIM, hvor projektet ikke bare er en fil i ét BIM-program, men kan skifte hænder på tværs af fagdisipliner og softwareplatforme. Solibri Model Checker er… Se indlæg

  • Snusfornuftig IKT-aftale

    Der er ikke én IKT-aftale, der passer alle projekter og rådgiver-teams. Ofte ser man kravene er så høje, at rådgiverne undervejs i processen ser bort fra flere af kravene, på trods af, at de ofte selv har været med til at udforme IKT-aftalen. Hvilket informationsniveau? Hvilket klassifikationssystem? Hvilket afleveringsformat? Hvem laver kollisionskontrol? Hvor ofte udveksles… Se indlæg

  • Hvorfor Solibri?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens virksomhed, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behovet hos forskellige faggrupper og i forhold til hvilke opgaver man løser på et givent projekt. Der er mange forskellige valgmuligheder, når man... Se indlæg

Kommentér

Your email address will not be published. Required fields are marked *