Design og modellering er IKKE det samme #1

Kan man skitsere og designe i BIM?

Svaret på det spørgsmål skal bl.a. findes i at definere hvad designprocessen indeholder.

Skitsering og design er en iterativ process, hvor man gennem en række forskellige forsøg afprøver og analyserer, mens man tegner og modellerer. Tegningen er et hjælpende redskab for at styre arkitektens process og ikke bare en dokumentation af endnu et designforslag. I mange generationer har arkitekter gentagne gange tegnet oven på sidste tegning for at forfine og rafinere projektet, som udviklede sig – tegning for tegning – i en stabel af manifold.

Med nye digitale værktøjer, er processen stadig den samme, men der er nu en langt større abstraktion mellem den idé man har i hovedet (og nogle gange i rygmarven) og så til at tegne et bedre forslag. Når man tegner med blyant, gør blyanten automatisk det man tænker. Tegner man 2D i f.eks. AutoCAD, skal hjernen omsætte idé til streger i et digitalt univers med X- og Y-koordinater. Med BIM skal man opbygge en 3D-model, som kan producere de rigtige tegninger (og nogle gange mængder), hvilket er et langt højere abstraktionsniveau end tidligere.

Samtidig er designprocessen en rejse fra lav til høj detaljering. Man starter med volumenstudier og rumprogrammering, samt grove angivelser af den ovenliggende arkitektoniske idé. For hver gang man gentegner projektet, tilføjes detaljer, som gør det muligt at vise tegninger i højere skala. Hvor de første præsentationer af projektet måske er i 1:350 eller 1:200 er myndighedsprojektet i 1:100 og hurtigt derefter udarbejdes detaljer i 1:50 og 1:20, som ender i 1:5 eller nogle gange i 1:1.

Det er vigtigt, at denne detaljeringsprocess går hånd i hånd med designprocessen, så form og funktion forfines i takt med tektonikken udvikles og materialerne udvælges. For at komplicere det hele, så er byggeri en tværfaglig process, hvor arkitekten oftest starter før konstruktionsingeniøren og dernæst installationsingeniøren. Under samarbejdet opstår det næsten altid “lykker” i processen, hvor projektets udvikling sættes tilbage, fordi man er løbet ud af et spor, som viser sig ikke at være optimalt. Nogle gange for at finde tilbage og genoptage det samme spor i processen igen. Senere kobles entreprenøren på projektet, som måske overtager en del af detailprojekteringen og dermed tager del i designprocessen.

Men hvad har det med BIM at gøre?

Nogle gange skitseres projekter ikke i BIM, men med andre programmer som f.eks. AutoCAD, Rhino og Sketchup, som arkitekterne synes rigtig godt om, da begrænsningerne i programmerne er minimale. – Eller for at sige det på en anden måde, at abstraktionsniveauet fra idé til tegning er mindre end med BIM. Men det skaber til gengæld nogle udfordringer, når projektet skal overgå til BIM ved (den glidende) overgang fra skitsering til projektering, for at opnå det store potentiale for effektivisering af projekteringen, som BIM medfører. Hér går det nogle gange galt, når BIM-projektet startes op og modelleres på baggrund af skitserne – og pludseligt går detaljeringsarbejdet så hurtigt, at designprocessen næsten ikke kan følge med.

Når de kreative arkitekter har nye idéer under projekteringen, høres det nogle gange, at “det skulle de have tænkt inden projekteringen startede” eller at “designes skal være låst inden BIM-projektet startes”. Det er jeg helt sikker på, er en ødelæggende process for arkitektur, som resulterer i bygninger som står i 100 år, og som kunne have været bedre, hvis kreative arkitekter blev ved med at udvikle den arkitektoniske idé under hele projektforløbet. – Også i samarbejde med kreative ingeniører, som med en lignende proces, tilrettede deres løsninger efter til arkitektens ændringer.

Der er forskel på at designe og modellere!

Det er vigtigt at de (BIM-) værktøjer vi som designere – arkitekter og ingeniører – benytter til at omforme vores idéer til modeller og tegninger, både giver mulighed for at man ændrer bygningsdelenes udformning løbende, at det gøres grafisk og intuitivt og at man parallelt kan øje detaljeringsniveauet for hver del af bygningen uden at skulle slette og indsætte nye 3D-objekter i projektet.

Herunder ses et lidt langt eksempel på en trappe, som skitseres som “flyvende” trin, som efterfølgende tilrettes efter den ønskede trinhøjde. Løbbende i processen skifter trappen form og får værn, som i første omgang er de værn arkitekten synes er flottest, men som efterfølgende ændres til dem som er lovlige. Udformningen af trappe og dæk ændres hele tiden, og også etagehøjden ændres. Altsammen uden objekter slettes og indsættes på ny:

Det giver f.eks. ikke nogen mening, at man indsætter et BIM-objekt af et Velfac-vindue i BIM-projektet, før man har tegnet og modelleret det samme vindue nok gange til at kende størrelse, hvordan det sidder i væggen, hvordan vinduesfelterne skal være og hvilken om det er af træ, plast, alu eller andet. Det er langt smartere at indsætte et generisk BIM-objekt, som kan blive til alverdens vinduer og som detaljeres i takt med projektets udvikling. Hele tiden ændres formen, samtidig med at detaljeringen øges og arkitektens viden ombygningen øges:

Det er fundamentalt for designprocessen, at man i BIM-programmet nemt og grafisk kan ændre objekterne uden at skulle slette dem og indsætte på ny med de ønskede ændringer.

På samme måde giver det ikke mening, at man i BIM-projektet har bygningen til at hænge frit svævende, uden omgivende terræn og nabobebyggelse. “– Ja, man det er jo landskabsarkitektens ansvar” eller “men det har vi ikke fået fra landinspektøren.” Nej, men vi har jo altid som arkitekter tegnet vores bygning på bedst mulige grundlag og med omgivelserne taget i betragtning. Hvordan skal vi så kunne udføre denne opgave, hvis landskab og omgivelser ikke er modelleret i BIM?

Landskabsarkitekterne står med samme problem, når de gerne vil designe landskabet med BIM. I de mest gængse BIM-programmer kan man ikke redigere terræn og kotering let nok til, at landskabsarkitekten kan starte med et groft koteret landskabb og så i takt med forskellige muligheder afprøves og mere viden opbygges, så ændres koteringen af terrænprofilen løbende. Det er en designproces, som Land Software har løst med LAND4, der er et plugin til AutoCAD og ARCHICAD, der gør det muligt at designe landskab og ikke bare modellere en løsning som allerede er lavet i anden software.

Og det er hér at hele humlen ligger begravet! Hvis BIM skal være et designværktøj og ikke bare et detaljeringsværktøj – eller 3D-projektering, som det blev kaldt da jeg startede med BIM – Så skal man kunne ændre og afprøve formen, mens man langsomt tilfører flere detaljer til objekterne. Design er en process og ikke modellering.

Det er ikke ualmindeligt at høre ingeniører eller bygningskonstruktører ønske at arkitekten vil “låse” designet, så der ikke kommer flere ændringer til formgivningen og man derfor kan detaljere projektet færdigt. Jeg er sikker på, at der kommer langt bedre arkitektur ud af at man netop ikke låser designet, men netop benytter BIM til at kunne øje detaljeringsniveauet uden at bygningsdelenes form låses og designprocessen dør.

Der er masser af eksempler på, at man med BIM kan opbygge er rigtig godt skitserings-workflow, som følger arkitektens arbejdsgang i designprocessen. Nogle gange giver det mening med plugins som LAND4 eller at integrere programmer som Rhino og Grasshopper, hvis man har specifikke behov. Men langt de fleste gange handler det om at benytte BIM med lidt ekstra snusfornuft og fokus på arkitektens behov, samt om at vælge BIM-software som understøtter den måde man ønsker at arbejde på…

Illustrationerne i dette blogindlæg stammer fra BIM Equitys “whitepaper” i forbindelse med pilotprojekt hos H+ Arkitekter. Læs mere om pilotprojekter og download whitepapers hér >>

  • Schønherr og BIM

    Landskabsarkitekter har større udfordringer med BIM end bygningsarkitekter. Det er lettere at modellere i 3D, når dæk er vandrette og vægge er lodrette. Men det betyder bestemt ikke, at det giver mindre mening at benytte BIM, hvis man er landskabsarkitekt. – Tværtimod! Projekteringen af landskab handler om langt mere end formgivningen af bløde bakker. Disciplinen… Se indlæg

  • Modelcheck gør dit BIM-projekt hurtigere…

    Nogle gange bliver BIM-projekter tunge og langsomme. Det er dels fordi, man med BIM arbejder i en stor database, men også fordi man ofte gemmer for meget unødvendigt materiale og nogle gange fordi, man har opbygget projektet og modellen på en uhensigtsmæssig måde. Hos BIM Equity laver vi modelcheck som en service, hvor vi gennemgår BIM-projektet og… Se indlæg

  • LAND4 for ARCHICAD

    BIM er i byggebranchen accepteret som aftageren for CAD, men det er ikke en metode, som er slået igennem hos landskabsarkitekterne. – Måske fordi der endnu ikke har været de rette værktøjer på markedet. BIM betyder Bygnings Informations Modellering, og det er nok ikke noget som i sig selv appellerer til landskabsarkitekter, ligesom BIM-programmernes værktøjer… Se indlæg

  • 2 dage med ARCHICAD

    BIM Equity har i slutningen af august afholdt to seminarer om ARCHICAD 20 på vores kontor i København og hos Constructa Arkitekter og Ingeniører i Silkeborg. Der er sket en masse med ARCHICAD i forbindelse med introduktionen af ARCHICAD 20, og samtidig er økosystemet omkring ARCHICAD og OpenBIM blevet styrket. – Så det er rigeligt at… Se indlæg

  • LAND4 er BIM for landskabsarkitekter…

    Land Software arbejder for tiden på en landskabs-addon til ARCHICAD. Målet er at skabe en intelligent brugerflade til landskabsarkitekter, da ARCHICAD i BIM Equitys øjne er det klart bedste bud på et BIM-værktøj til faget. Programmets arbejdstitel er LAND4ARCHICAD, og Land Software forventer at stå klar med første release i efteråret 2016. BIM-værktøj til landskabsarkitekter? Hvad er et… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *