Eksisterende landskab på ét minut…

Skal man modellere landskab i ARCHICAD er kan det gøres ved at tegne højdekurver, f.eks. som “splines”, og overføre dem til et terræn-objekt. Derefter løftes kurverne – én for én – til den korrekte kote. Det lyder besværligt, men foregår faktisk rimelig nemt, som man kan se i denne video. – Det er dog ikke emnet for dette indlæg.

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 12.59.19

Skal man have eksisterende landskab som en 3D-model i ARCHICAD, kan man enten selv modellere ud fra højdekurver eller også kan man spørge sin landinspektør eller landmåler, om han kan levere sine målinger som en XYZ-fil, hvilket er et tekst-dokument, hvor hvert opmålt punkt er skrevet som koordinat i sin egen linie adskilt af mellemrum eller semikolon.

Ved import i ARCHICAD vælges “Place Mesh from Surveyors Data…” og derefter peger man på den fil, som landinspektøren har sendt:

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 12.59.28

Når man har vist ARCHICAD hvor XYZ-filen gemmer sig, skal man hurtigt udfylde lidt ekstra oplysninger om koordinaterne:

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 12.59.43

Og i det sekund man trykker “OK”, oprettes det eksisterende terræn udfra koordinaterne i filen. Med det viste terræn tog det min 3½ år gamle bærbare computer ca. 1 milisekund at generere volumenet.

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 13.01.56

Når man automatisk genererer en terrænprofil ud fra en række definerede punkter, kan programmet ikke gøre andet, end at forbinde disse punkter med linier, som alle danner trekanter for at kunne definere et entydigt volumen. Dette kaldes triangulering. Det kan opfattes som en “grov” eller “hård” måde, at gengive et terræn, men det er det mest præcise ud fra de udleverede punkter.

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 13.02.29Herover ses volumenet med alle punkterne valgt og vælger man i stedet at vise linierne i overfladen, ser volumenet således ud:

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 13.09.41

Selv om det ser groft ud, er detaljering og præcision i top, med udgangspunkt i de leverede målepunkter. Denne type terrænprofil, er helt fin til at levere mængder, beregning af nul-ballance, til kollisionskontrol eller til at generere et principsnit:

Skærmbillede 2016-05-23 kl. 13.02.05

I forhold til snit, skal man dog være lidt varsom, da snittets profil kan ændre sig i forhold til om landskabet “knækker” over en linie, som måske ligger parallelt med snit-linien og derfor giver et helt andet udtryk, end hvis man forskyder snittet parallelt med 50 cm.

Skal man koordinere og udveksle filer med andre rådgivere, kan man eksportere terræn-objektet som en IFC-fil, der f.eks. kan importeres i Revit eller Tekla.

  • Hvorfor ARCHICAD?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens tegnestue, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behov landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer har. Nogle har behov for ét program til mange faggrupper og andre kun… Se indlæg

  • Lav dit eget pilotprojekt med landskab i BIM…

    Landskabsarkitekter har ikke været de første til at kaste sig over BIM. Måske med rette! Softwaren har enten været målrettet bygning (og især nybyggeri), har ofte været for teknisk (hvor man taster tal, frem for at tegne) og de programmer som er lavet til landskab, er generelt kun optimale til store infrastrukturprojekter. På landskabstegnestuerne er resultatet,… Se indlæg

  • Step Up BIM!

    Nu er det ved at være sommer, og så er det tid til koldskål, grillfester, rosé på terrassen og til en ny version af ARCHICAD. Næste version er ARCHICAD 21 og udkommer i juni 2017. Normalt er vi vant til, at der kommer helt nye funktioner, man slet ikke viste man ønskede sig, men i… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • What is the point?!?

    Digitalisering og BIM-baseret opmålinger bliver for tiden udført i stor stil på kæmpe projekter. BIM Equity leverer forskellige digitaliserings-løsninger, både baseret på 2D-tegninger og registreringer på stedet. Når 2D-tegninger skal omdannes til BIM, benytter vi vores filippinske partner, tegnestuen Aidea, der har mange års erfaringer med BIM. De skiftede fra AutoCAD og Sketchup i 2005 og… Se indlæg

Kommentér

Your email address will not be published. Required fields are marked *