En ny virkelighed

Arkitektur visualisering er en særlig kunst, som hidtil har krævet lang ventetid, masser af tålmodighed, samt kaffe og cola i store mængder. Jeg har selv siddet nætter op til konkurrenceaflevering og ventet på at illustrationerne renderede én for én. Jeg har andre gange opsat tegnestuens mange computere, så de sammen kunne rendere en hel film i løbet af en weekend. – Nogle gange med stor ærgrelse mandag morgen, hvis resultatet ikke var som ventet…

Alternativet har været at lave “realtime” visualisering, som ikke kræver ventetid, men til gengæld heller ikke har haft den dybde og kvalitet, man kender fra almindelig rendering. – Sådan har det været indtil nu…

Med den nye version af Twinmotion, der udgives lige om lidt – sommer 2017 – er kvaliteten på et hidtil uset niveau, selv om illustrationerne genereres mens man flytter kameraet, ændrer dato, tidspunkt, vindstyrke eller vejr. Flyttes kameraet til frøperspektiv i regnvejr, kan man se dråberne ramme vandpytter, men også at der er mere læ under et halvtag end midt ude på en plads. Skifter man til vinter vil nedbøren lægge sig som sne, men i et tykkere lag, hvor taget er fladt end hvor det er skråt. Vand bølger, græs og træer bevæger sig i vinden, solens stråler skaber reflekser i kameraets linse, mens mennesker taler, går, cykler og kører i biler. – Man tror ikke sine egne øjne.

Vejstribning, vægmalerier, klippet græs, enggræs, grøftekantsblomster, bøger, frugt, lamper og møbler er en del af biblioteket i Twinmotion, som også har en butik, hvor man kan købe endnu mere indhold til sine modeller. Indholdet styres af en tilfældighedsgenerator, som sikrer, at kopierer man et træ ændres grenenes placering, højden og bredden en smule. Kopieres en person, ændres tøjfarve, hårlængde og måden han/hun står på. Kopierer man en gruppe af mennesker eller træer, ændres gruppens sammensætning en smule for hver kopi.

Bygninger kommer fra andre 3D-programmer, og der er plugins der sikrer direkte synkronisering til Revit og ARCHICAD. Med plugins genkender Twinmotion automatisk træer og mennesker fra BIM-projektet og erstatter med Twinmotions levende versioner. Fra andre 3D-programmer som f.eks. Sketchup, Rhino, Cinema 4D og 3dsMax eksporterer man en fil, der importeres i Twinmotion. De omgivende bygninger kan downloades fra 3D-kort, så man slipper for at modellere halvdelen af København, for at lave en overflyvning af ens projekt.

Twinmotion bygger på spilmotoren Unreal fra Epic Games, der også er rygraden i de største, nye spiltitler på markedet. Med den nye version kommer Twinmotion også til at understøtte både Mac og Windows, og det behøver ikke at være på en “state-of-the-art” computer, men selv en bærbar med flere år på bagen vil kunne trække flotte visualiseringer i realtime. Er computeren lidt blodfattig, skruer Twinmotion automatisk ned for nogle af effekterne, for at sikre en god oplevelse. Når det er sagt, så er Twinmotion afhængig af et godt grafikkort, i modsætning til traditionelle renderingsprogrammer, som kræver processorkraft.

Det unikke ved Twinmotion er jo, at man ikke behøver at låse illustrationen til et billede, men man får vind i træerne og mennesker i bevægelse. Det er altså i højere grad en form for simulering af rum, end traditionel arkitektur visualisering. Derfor understøtter Twinmotion også mobile viewers, hvor man på en tablet eller smartphone kan hoppe mellem 360° panoramer eller gå gennem en 360° video. Det er også muligt at benytte Virtual Reality med en smartphone monteret i en brille eller med Oculus Rift og HTV Vive. Der er altså sket en masse fra Twinmotion 2016 til den nye Twinmotion 2018, som jo – på trods af navnet – udgives midt i 2017.

Med en pris på kr. 12.500 (eks. moms), skal man ikke skære mange timer af ventetiden fra de “gammeldaws” renderings-programmer for at investeringen betaler sig allerede efter første projekt. Brugerfladen er intuitiv og man lærer let at beherske programmets relativt få funktioner. Rigtig mange arbejdsgange er automatiserede, så Twinmotion ikke kræver ekspertviden, og måske er dét netop det stærkeste argument for, at Twinmotion er en “nobrainer” for enhver tegnestue som i forvejen arbejder med 3D-modellering.

Kontakt os hér, hvis du vil sættes på venteliste til at være blandt de første som får den nye Twinmotion 2018 i hænderne. – Så kan du være med til at skabe en ny virkelighed for arkitektur visualisering!

  • Arkitekten visualiserer med Twinmotion

    Arkitekten Jens Peter Ramsager benytter Twinmotion til at visualisere sine projekter. Årsagen til valget er, at Twinmotion både giver et rigtig flot resultat, er lynende hurtigt og ikke koster det hvide ud af øjnene. Den seneste version, Twinmotino 2018, bygger på spil-motoren, Unreal, som giver endnu flottere billeder end den tidligere version, samtidig med den… Se indlæg

  • Visualisering for arkitekter…

    Som arkitekt er visualiseringer vigtige, for at forklare ens visioner for bygherre, brugere, borgere og andre intressenter. Visualisering har tidligere hovedsageligt været håndtegnede perspektiver med blyant eller akvarel, hvilket gennem tider har skabt ufatteligt smukke kunstværker. I dag er arkitektonisk visualisering oftest ensbetydende med 3D-renderinger efterbearbejdet med Photoshop, hvilket også kan resultere i regulære kunstværker. En… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • Young Architect

    Som nyuddannet arkitekt er man mester i rum og formgivning, men måske ikke i ligeså høj grad i Bygnings Informations Modellering (BIM), som er den metode, de større tegnestuer benytter til skabe deres projekter. Med BIM slår man 2D-tegninger og 3D-modellering sammen til ét workflow og én fil. Samtidig kan man udtrække mængder og tilføje… Se indlæg

  • Hvorfor ARCHICAD?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens tegnestue, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behov landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer har. Nogle har behov for ét program til mange faggrupper og andre kun… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *