Et godt BIM workflow er nøglen til succes

Building Supply bringer en klumme af Thomas Graabæk, partner og BIM-rådgiver hos BIM Equity. Graabæk skriver at OpenBIM-tilgangen i kombination med et gennemtænkt BIM-workflow skaber værdi i byggeriet.

3D-projektering og kollisionskontrol er et skridt på vejen, men det er det gode workflow, der får BIM til at give overskud.

Skærmbillede 2016-03-11 kl. 10.17.00

For at udnytte det fulde potentiale skal BIM implementeres fra start til slut. Det vil sige, at BIM allerede skal tænkes ind i skitsefasen, benyttes i projekteringen og danne grundlag på byggepladsen samt den fremtidige drift.

Skitseringsprogrammer som Rhino og Grasshopper sikrer rådgiverne maksimal frihed til at designe og formgive, hvor BIM kan føles lidt som en hæmsko for nogle.

Løsningen er at knytte de programmer, der giver det bedste workflow i skitseringen, til BIM-programmet, så man i én og samme arbejdsgang høster fordelene ved automatisk tegningsproduktion, mængder og styklister, uden at man går på kompromis med form eller og glæden ved at benytte de bedste programmer til lige netop det, det de hver især er gode til.

OPENBIM & BIM WORKFLOW
Tankegangen hedder OpenBIM, og skal, ifølge min bedste overbevisning, implementeres i projektet fra begyndelsen. OpenBIM og BIM workflow er den helhedstænkning, der sikrer professionalisering af hele design- og byggeprocessen.

Og set i forhold til gevinsten er BIM ikke særlig dyrt i hverken software, hardware og uddannelse. Derimod er det svært i forhold til omstilling og ændring af vaner. Mange parter i byggebranchen lover mere, end de kan holde, hvilket medfører retssager og dertil hørende store erstatningskrav i disse år, ligesom det lader til bygherrerne er ved at overhale rådgiverne når det kommer til IKT-kompetencer.

Om løsningen er mere uddannelse, bedre programmer, overdragelse af ydelser til BIM-eksperter, inddragelse af bygherre og brugere eller måske noget helt femte, er svært at svare på. Men det er helt sikkert, at BIM bliver omdrejningspunktet for den igangværende og fremtidige professionalisering af byggeriet. River man dele af processen ud af helheden, bliver resultatet dyrere og dårligere. Det er ikke alene BIM, der sikrer værdiskabelsen – det er derimod et godt BIM-workflow.

Du kan også læse klummen på Building Supply.

  • Hvorfor ARCHICAD?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens tegnestue, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behov landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer har. Nogle har behov for ét program til mange faggrupper og andre kun… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • SNUSFORNUFTIGE IKT-AFTALER

    Der findes ikke én IKT-aftale, der passer alle projekter og rådgiverteams. Kravene er ofte så høje, at rådgiverne undervejs i processen ser bort fra flere af dem – på trods af, at de ofte selv har været med til at udforme aftalen.     Thomas Graabæk, partner og BIM-rådgiver, har skrevet et kommentar om IKT-aftaler… Se indlæg

  • What is the point?!?

    Digitalisering og BIM-baseret opmålinger bliver for tiden udført i stor stil på kæmpe projekter. BIM Equity leverer forskellige digitaliserings-løsninger, både baseret på 2D-tegninger og registreringer på stedet. Når 2D-tegninger skal omdannes til BIM, benytter vi vores filippinske partner, tegnestuen Aidea, der har mange års erfaringer med BIM. De skiftede fra AutoCAD og Sketchup i 2005 og… Se indlæg

  • Snusfornuftig IKT-aftale

    Der er ikke én IKT-aftale, der passer alle projekter og rådgiver-teams. Ofte ser man kravene er så høje, at rådgiverne undervejs i processen ser bort fra flere af kravene, på trods af, at de ofte selv har været med til at udforme IKT-aftalen. Hvilket informationsniveau? Hvilket klassifikationssystem? Hvilket afleveringsformat? Hvem laver kollisionskontrol? Hvor ofte udveksles… Se indlæg

Kommentér

Your email address will not be published. Required fields are marked *