Gratis opgradering til Artlantis

Artlantis er er visualiseringsprogram, som udmærker sig ved at lave super flotte renders, være nemt at bruge, med stort bibliotek af “staffage” (planter, mennesker, transportmidler, møbler, m.v.), virker til både Mac og Windows, har plugins til bl.a. Revit, ARCHICAD og Sketchup og koster næsten ingenting. – Nævnte jeg, at det laver super flotte renders?!?

Nå, men nu er der kommet en opdatering til Artlantis 6.0, der bringer det op til version 6.5. Opdateringen indeholder – udover en række fejlrettelser – 5 store forbedringer:

  1. Render Manager, som lader dig bruge et ubegrænset antal computere på lokalnetværk, til at arbejde sammen om at rendere hvert billede. Det betyder, at man kan skabe sine illustrationer på en brøkdel af hvad man plejer, alt efter hvor mange computere man har adgang til. Man kan sætte en række illustrationer – og videoer, hvis man har Artlantis Studio – til at køre natten eller weekenden over, på alle tegnestuens eller hjemmets computere på én gang. Da det skærer ned på rendertiden, kan man derfor ofte få tid til at skrue kvaliteten endnu højere op. – Man kan sågar blande både Mac’er og Windows PC’er. Der er næsten ingen andre renderingsværktøjer, som giver denne funktion gratis!
  2. Eksport til Twinmotion. Nu kan man eksportere direkte fra Artlantis 6.5 til Twinlotion 2016, som er en “real time” renderer. Den laver et billede på sekunder, videoer på minutter og man kan gå rundt i modellen på skærmen eller med VR-briller på i en ellers uset kvalitet. Artlantis slår stadig Twinmotion på kvaliteten af illustrationerne, men lader dig også vente på dem. Eksportere man fra Artlantis til Twinmotion, bliver planter, mennesker og dyr automatisk udskiftet med “levende” versioner fra Twinmotions eget bibliotek, ligesom materialerne oversættes. Med kombinationen af Artlantis får man det bedste af begge verdener… 
  3. Selv om Artlantis er kendt for at have en preview-billede som leverer en vanvittig flot “prøve-render” yderst hurtigt, kan man i Artlantis 6.5 slå over i en lavere kvalitet, så ventetiden på preview’en helt elimineres på større og mere komplekse projekter. Man kan til hver en tid slå tilbage i fuld kvalitet, inden man trykker på knappen og lader Artlantis rendere. 
  4. Rigtige skyer på himlen i “Physical Sky” tilføjer lidt ekstra realisme til himmelen – uanset om det er solopgang, overskyet, skumring eller nat. 
  5. Endelig kommer der et plugin’et også til Sketchup Pro 2016, 2017 og 2018, så man også kan benytte de nyeste versioner af Sketchup Pro sammen med Artlantis.

Du kan læse mere om Artlatis 6.5 på Artlantis’ hjemmeside eller mere generelt om Artlatis på BIM Equitys hjemmeside. Du kan også downloade opdateringen, en gratis test-version af Artlantis og alle plugin’ene hér >>

Har du allerede Artlantis 6.0 er det en “nobrainer” at opdatere til Artlantis 6.5. Mangler du et godt visualiseringsprogram, som supplement til Revit, ARCHICAD, Rhino, Sketchup eller Vectorworks, så er Artlantis Render bestemt værd at overveje, bl.a. da prisen kun er få tusinde kroner…

Tag fat i os hos BIM Equity, hvis du vil have en snak om visualisering, BIM og Virtual Reality. – Der er en løsning, som passer ethvert behov og enhver pengepung!

  • Arkitekten visualiserer med Twinmotion

    Arkitekten Jens Peter Ramsager benytter Twinmotion til at visualisere sine projekter. Årsagen til valget er, at Twinmotion både giver et rigtig flot resultat, er lynende hurtigt og ikke koster det hvide ud af øjnene. Den seneste version, Twinmotino 2018, bygger på spil-motoren, Unreal, som giver endnu flottere billeder end den tidligere version, samtidig med den… Se indlæg

  • En ny virkelighed

    Arkitektur visualisering er en særlig kunst, som hidtil har krævet lang ventetid, masser af tålmodighed, samt kaffe og cola i store mængder. Jeg har selv siddet nætter op til konkurrenceaflevering og ventet på at illustrationerne renderede én for én. Jeg har andre gange opsat tegnestuens mange computere, så de sammen kunne rendere en hel film i… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • Visualisering af nyt sygehus i Aabenraa

    Når projektledelsen på den nye udbygning af sygehuset i Aabenraa skal sikre sig, at politikere, borgere, patienter og ansatte på hospitalet får det hospital de ønsker, er brugerinddragelse en vigtig faktor. Én af elementerne i brugerinddragelse er visualisering, f.eks. med tilgang til tegninger og 3D-model på iPads og løbende opdaterede illustrationer, der gør det muligt… Se indlæg

  • Visualisering for arkitekter…

    Som arkitekt er visualiseringer vigtige, for at forklare ens visioner for bygherre, brugere, borgere og andre intressenter. Visualisering har tidligere hovedsageligt været håndtegnede perspektiver med blyant eller akvarel, hvilket gennem tider har skabt ufatteligt smukke kunstværker. I dag er arkitektonisk visualisering oftest ensbetydende med 3D-renderinger efterbearbejdet med Photoshop, hvilket også kan resultere i regulære kunstværker. En… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *