Hvorfor Solibri?

BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens virksomhed, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behovet hos forskellige faggrupper og i forhold til hvilke opgaver man løser på et givent projekt. Der er mange forskellige valgmuligheder, når man skal investere i software – og ikke ét program, som er bedst til alle opgaver i al fremtid!

solibri-01

Vi oplever at mange køber software som senere viser sig ikke at være det rigtige valg for dem. Nogle gange får man software med billigt sammen med andre programmer, men det viser sig ofte at være dyrere at have det forkerte program, fremfor at have betalt prisen for det rigtige. Andre gange er det svært at bedømme softwaren ud fra tekniskes specifikationer uden at have prøvet den først. Årsagerne kan være utallige, men vi er overbeviste om, at man får den største værdi ved BIM, hvis man selv finder det helt rigtige værktøj. For nogle er det rigtige værktøj Solibri Model Checker og herunder har vi samlet en række argumenter for, hvad der gør Solibri Model Checker til et stærkt BIM-værktøj.

Kvalitet

Selv de dygtigste fagrådgivere laver fejl. Ofte er det fejl, som først rettes på byggepladsen eller efter udførelse. Det er ekstremt dyrt! Jo tidligere man finder fejl, jo billigere er de at udbedre. Derfor er det klogt at lave kvalitetssikring allerede fra starten af projekteringen. Med BIM kan softwaren finde en lang række fejl, som man ikke vil kunne finde ved almindelig granskning af tegninger eller 3D-model. Udover at finde fejl, som er synlige på tegninger og i 3D-modellen, kan Solibri Model Checker som det eneste program på markedet checke tilgængelighed, flugtveje, brandkrav, trinhøjder, rampehældninger, U-værdier, klassifikation og meget mere. Derfor bliver kvaliteten af byggeriet bedre, når man har lavet BIM-baseret kvalitetssikring med Solibri Model Checker.

Åben standard

Solibri kan kun importere ét fil-format: IFC. Det er den åbne standard for BIM, som praktisk talt alle BIM-programmer kan levere. Dette er også årsagen til, at alle offentlige og mange private bygherrer kræver at udbudsmaterialet og den endelige aflevering leveres i IFC-format. Når udbud og aflevering skal leveres i IFC-format, er det også klogt at lave sin kvalitetssikring på baggrund af IFC-filer, så der ikke sniger sig uventede fejl ind under eksporten. Et andet problem er, at Revit-filernes mængder er anderledes end IFC-filernes på det samme projekt, så derfor er det en god idé at tage mængderne fra IFC-filen, som også er grundlaget for udbud og aflevering. Solibri har markedets bedste IFC-importer, hvilket gør det til et oplagt sted at teste sine IFC-filer.

Koordinering

Ofte er fejl mellem rådgivere alene koordinering. Projekter som er placeret, struktureret eller klassificeret forskelligt. Det medfører rigtig mange fejl som alene sker, fordi rådgiverne ikke har koordineret deres fag-modeller. Med Solibri Model Checker kan hver rådgiver have alle de bygningsdele med i sin model, som giver mening for dem. Så lader man programmet checke om betondelen af alle søjler står præcist samme sted, selv om arkitekten har modelleret både gips og beton. Man kan også lade Solibri Model Cheker sikre at både arkitektens og ingeniørens betonvægge har vindueshullerne placeret ens. Så slipper man for at skulle fjerne de dele af ens fagmodel, som andre fagrådgivere har ansvars for. Dette giver mulighed for at hver fagrådgiver kan arbejde med tegningernes grafik og modellens udseende uden at tage hensyn til medrådgiverne behov for struktur.

solibri-02

Regelbaseret

Solibri checker BIM-projektet gennem en række regelsæt, som er inkluderet med programmet eller som man selv definerer. Den checker f.eks. for kolliderende bygningsdele, manglende tolerancer, døre som åbner op i en søjle, vinduer som er højere end nedhængt loft, søjler som ikke rammer dæk eller bjælker, etc. Det er muligt at ændre regler og tilføje nye, så man kan få Solibri til at checke for alle typer fejl i BIM-projektet, som man kan definere entydigt med regler. I Solibri Solution Center er det også muligt at downloade færdige regelset, som f.eks. checker for COBie, det engelsk udviklede afleveringsformat for drift og vedligehold[wpanchor id=”solibrilokal”]

Dansk lokalisering

BIM Equity har udviklet en dansk lokalisering – et regelsæt til Solibri Model Checker, som bl.a. checker for dele af Bygningsreglementet og CCS-klassifikation. Med den danske lokalisering, er det nemt at komme i gang med at checke sine modeller uden det store kendskab til at opbygge regelsæt.

dansk lokalisering til Solibri

Den danske lokalisering koster kr. 9.900 (eks. moms) på Solibri Solution Center og er gratis for brugere med serviceaftale til Solibri Model Checker hos BIM Equity. Kontakt Anders Gjelsted på ag@bimeqt.com for at få adgang til lokaliseringen.

De rigtige mængder

Solibri er oplagt til at udtrække mængder, da man via regler kan definere praktisk talt enhver mængde i modellen. Disse mængder kan eksporteres til f.eks. Excel. Mængdeudtræk er en vigtig del af BIM, hvilket bl.a. betyder at et stigende antal udbud udbydes med mængder, som kan verificeres i en udleveret BIM-model. Da disse modeller oftest er i IFC-format er Solibri et oplagt program til at trække mængder direkte fra IFC-filen.

Workflow is king

Solibri følger et naturligt arbejdsforløb med koordinering, klassificering og kvalitetssikring af BIM. Man opretter en rapport med et udvalg af fejl, som kan kommenteres direkte i programmet. Fejlrapporten kan eksporteres som PDF, Excel, det åbne BCF-format eller synkroniseres til webtjenester som f.eks. BIMcollab. Fejlrapporten er et oplagt grundlag for koordinering på f.eks. projekteringsmøder, og netop dette workflow passer perfekt på samarbejdet i den danske byggebranche.

solibri-03

Administration af fejl

Solibri står ikke alene, men danner bro mellem flere BIM-programmer. Det gælder f.eks. med det gratis plugin til ARCHICAD, som lader brugerne “hoppe” direkte fra én specifik bygningsdel i det ene program til det samme sted og den samme bygningsdel i det andet program. En anden mulighed er, at benytte BIMcollab til at administrere og uddelegere fejl, som via plugins til f.eks. Revit, Tekla, ARCHICAD og Navisworks lader brugerne tilgå kun deres fejl i BIM-projektet. Man får altså et workflow og en dokumentation for kvalitetssikringen. Læs mere om BIMcollab hér >>

Gratis for alle de andre

Når fællesmodellen er samlet i Solibri Model Checker og fejlene måske er samlet i en fejlrapport, kan projektet gemmes og åbnes igen i Solibri Model Checker eller i den gratis version, Solibri Model Viewer. Det betyder, at man kun behøver at have licens til betalingsversionen for at samle modeller, for at checke for fejl og for at udtrække mængder. Når dette er gjort, kan alle på projektet tilgå modellen, fejlrapporten og mængdeudtræk med gratis software.

Du vælger hardware

Er du til Mac eller Windows? Solibri fungerer fuldstændig på samme måde om uanset hvilken “religion” du bekender dig til. Licensen er “flydende”, og da kvalitetssikring ikke er noget man gør hver dag på projeket, vil flere brugere kunne dele én licens. Det hele administreres i Solibri Solution Center, hvor man også kan købe add-ons og foruddefinerede regelsæt.

Solid samarbejdspartner

BIM Equity har mange års erfaring med BIM og vi yder rådgivning, support, services og forhandler teknologien der skal til. Vores medarbejdere er bl.a. arkitekter og bygningskonstruktører og vi har selv daglig erfaring med at benytte BIM og levere projekter til den danske byggebranche, som f.eks. laseropmåling, 2D til BIM, kvalitetssikring og brugerinddragelse med Virtual Reality. Vi ved at samarbejde og vidensdeling på tværs af fag og software er grundlaget for en god proces, og derfor er vi stærkt engagerede i OpenBIM og IFC-udveksling. BIM Equity afholder jævnligt kurser i Solibri Model Checker og BIMcollab, på vores kontorer i København og Aarhus, samt “skræddersyede” kurser afholdt hos kunden.

solibri-05

Skabt i Europa

Solibri er en finsk virksomhed, som et af beviserne på, at Finland har været forgangsland for BIM. Det betyder at programmet er udviklet med den europæiske og nordiske byggebranche for øje. Solibri er en del af NEMETSCHEK GROUP, som også står bag software som ARCHICAD, dRofus, Cinema 4D, Bluebeam, Scia, Vectorworks og mange andre programmer.

Stærkt fællesskab

I Danmark er Solibri Model Checker brugt af mange af de aller største arkitekttegnestuer, ingeniører og entreprenører, samt f.eks. Bygningsstyrelsen og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Solibri Model Checker er defakto-standarden for regelbaseret kvalitetssikring i byggebranchen og har i mange år været spydspids i arbejdet med OpenBIM og IFC.

solibri-04

Hvis du synes Solibri Model Checker lyder interessant, viser vi det gerne frem. Måske er det rigtige for din virksomhed at teste Solibri Model Checker på dit eget projekt. Vil du høre mere om mulighederne, kan du læse mere om Solibri Model Checker hér >>

Du er også meget velkommen til at kontakte os direkte hér >>

  • Test selv Solibri Model Checker…

    Ét af de BIM-programmer, som giver allerstørst direkte værdi er Solibri Model Checker, da den tidligt registrerer fejl i byggeprojekter, der ellers først ville blive opdaget og rettet i en senere fase af byggeriet, hvor de afledte omkostninger er mange gange større. Det er så godt som penge i banken! Når vi spørger BIM-brugere i Danmark, peger… Se indlæg

  • BIM – Geometri eller data

    BIM betyder ”Bygnings Informations Modeller”, hvilket jeg forstår som 3D-modeller beriget med informationer. Nogle benytter i stedet oversættelsen ”Bygnings Informations Modellering”, hvilket understreger, at værdien ligger i processen og ikke i selve output. Måske bør ordet ”Bygning” endda erstattes med ”Bygge”, så man i større omfang også inddrager landskab, anlæg, infrastruktur og (by-)planlægning. Når man starter… Se indlæg

  • BIMeye styrer informationerne i BIM…

    En af de store tendenser for BIM er, at man i stadig højere grad fokuserer på informationer og data. 3D-modellen og tegninger er stadig en stor del af BIM, men værdien af data er større end de fleste indser, især jo længere ind i byggeprocessen man kommer. En anden tendens er små web-databaser overtager arbejdsgange,… Se indlæg

  • BIM giver mere præcise mængder!

    Et af de steder, BIM skaber allermest er i forbindelse med mængdeudtræk, ofte i forhold til udbud og tilbudslister. Men det er vigtigt at holde tungen lige i munden, hvis man skal have gode mængder fra BIM, for ikke at tale om risikoen for at levere forkerte mængder. Hér er 7 gode råd, som sikrer… Se indlæg

  • BIM Workflow Guide

    BIM er rygraden i en god proces fra byggeriets første skitser til det færdige hus afleveres til brug og drift. Faktisk er dette ikke en lineær proces, men snarere cirkulær, hvor bygningen løbende omformes, transformeres og renoveres for igen at blive afleveret til brug og drift. – Uanset hvor man er i denne proces er… Se indlæg

Kommentér

Your email address will not be published. Required fields are marked *