Identitetsskabende arkitektur vinder “Lille Arne”

Lejerbo har modtaget prisen “Lille Arne”, for at skabe rum for liv og god arkitektur gennem 65 almennyttige familieboliger på Dortheavej i Københavns NV. Prisen uddeles af Arkitektforeningen i København og er opkaldt efter vores store, danske stjernearkitekt, Arne Jakobsen, inden begrebet blev til “Rockstar Architechts”. Læs mere om uddelingen af Året Arne og Lille Arne på Arkitektforeningens hjemmeside.

Billedet er lånt fra Arkitektforeningens hjemmeside

Byggeriet er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group, og har et stærk og gennemført formsprog, der sjældent ses i alment boligbyggeri. Boligerne er stablet som klodser, hvor hveranden klods er trukket tilbage fra facaden. Samtidig er rækken af stablede klodser skubbet tilbage ved ankomsten i midten, så hele bygningen danner en organisk buet form.

“På Dortheavej var ambitionen at lave almene boliger til almindelige mennesker, tegnet af verdens bedste arkitekter. Det er vi lykkedes med, og det er denne pris et bevis på. Vi har en strategi om ikke bare at opføre bygninger, men hjem, der er i øjenhøjde med de mennesker, der bo i dem”

Jan Hyttel, formand for Lejerbo København.

BIGs arkitektur spiller sammen med Lejerbos overordnede strategi, som er udviklet i samarbejde med GEHL Architects, som arbejder meget med hvordan mennesker agerer i byrum, og hvordan kontakt, æstetik og oplevelser, som del af nærområdets fysiske og sociale miljø. Læs mere om projektet på BIGs hjemmeside.

Billedet er lånt fra Arkitektforeningens hjemmeside

Projektet har tidligere været omtalt flere gange hér på bloggen, da det er BIGs første projekt, som blev projekteret i ARCHICAD. Projektet var et “pilotprojekt”, som blev brugt af BIG til at evaluere fordele og ulemper ved ARCHICAD, før deres investering i softwaren.

Som del af pilotprojektet udarbejdede BIM Equity et whitepaper (download link), som viste nogle konkrete løsninger i forhold til at opstarte projektet i ARCHICAD til brug for myndighedsansøgninger og prisberegningen i samarbejde med MOE Rådgivende ingeniører. Læs mere om BIM Equitys pilotprojekter med ARCHICAD hér.

ARCHICAD har en række fordele i forbindelse med konceptuel arkitektur og skitsering, hvor bl.a. Rhino og Grasshopper kan integreres med BIM-projektet. Samtidig gør de grafiske muligheder i ARCHICAD det let at styre grafikken på tegninger, hvilket især har stor betydning i projekternes tidlige faser. Læs vores blogindlæg om “BIG BIM for konceptuelle tegnestuer“, hvor der er flere eksempler på tegninger fra Lejerbo-byggeriets første stadier.

Et stor tillykke til Lejerbo og BIG, samt til alle de heldige familier, som skal bo i det smukke byggeri!

  • ARCHICAD 22 er på vej!

    Hvert år kommer der en ny version af ARCHICAD, og hvert år fokuserer GRAPHISOFT på de samme 4 kerneområder for udviklingen: ARCHITECTURE INTUITIVENESS PERFORMANCE INTEROPERABILITY På godt dansk betyder det fokus på arkitektur, at programmet er nemt og intuitivt, at det reagerer hurtigt selv med store, komplekse projekter, samt at det er let at udveksle… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • Lav dit eget pilotprojekt med landskab i BIM…

    Landskabsarkitekter har ikke været de første til at kaste sig over BIM. Måske med rette! Softwaren har enten været målrettet bygning (og især nybyggeri), har ofte været for teknisk (hvor man taster tal, frem for at tegne) og de programmer som er lavet til landskab, er generelt kun optimale til store infrastrukturprojekter. På landskabstegnestuerne er resultatet,… Se indlæg

  • Gratis opgradering til Artlantis

    Artlantis er er visualiseringsprogram, som udmærker sig ved at lave super flotte renders, være nemt at bruge, med stort bibliotek af “staffage” (planter, mennesker, transportmidler, møbler, m.v.), virker til både Mac og Windows, har plugins til bl.a. Revit, ARCHICAD og Sketchup og koster næsten ingenting. – Nævnte jeg, at det laver super flotte renders?!? Nå,… Se indlæg

  • Visualisering af nyt sygehus i Aabenraa

    Når projektledelsen på den nye udbygning af sygehuset i Aabenraa skal sikre sig, at politikere, borgere, patienter og ansatte på hospitalet får det hospital de ønsker, er brugerinddragelse en vigtig faktor. Én af elementerne i brugerinddragelse er visualisering, f.eks. med tilgang til tegninger og 3D-model på iPads og løbende opdaterede illustrationer, der gør det muligt… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *