IFC-udveksling af terræn med korrekte koordinater

Når man arbejder med landskab er modellens placering i forhold til landskoordinater alfa og omega. Det begynder for det meste med, at man modtager landinspektørens grundlags-tegning i DWG-format med “world coordinate” placeret i landskoordinat. Sørg altid for at alle parter arbejder med samme referencesystem, f.eks. UTM, DKTM, Kp2000 eller Sytem34, samt samme højdesystem, f.eks. DVR90.

Når DWG’en importeres som X-ref i ARCHICAD, skal man derfor sikre sig, at det er AutoCAD-tegningens nulpunkt placeres i ARCHICADs nulpunkt:

Man skal fravælge “Specify On-Screen” for både placering, skalering og rotation. Så skal man også sørge for, at det er DWG’ens nulpunkt (“Drawing’s own origin”) og ikke indholdet tegningen placeres efter. På denne måde vil mange projekter lande mange hundrede km fra ARCHICAD’s nulpunkt, lige som man er vandt til i AutoCAD. – Så langt så godt…

Nu kan landskabs-projeket modelleres i ARCHICAD, med landinspektørens DWG som underlagstegning, vil modellen være placeret korrekt. Men hvordan får man så bygningsarkitektens fagmodel importeret, så den automatisk placeres korrekt?

Det kræver IFC-modellen er placeret korrekt fra det program den er lavet i. Kommer bygningsmodellen fra Revit, skal man være opmærksom på, at Revit ikke kan håndtere at modellen placeres så langt fra Revits nulpunkt, så derfor beskrives forskellen i en “Shared Coordinate File” inden IFC-filen eksporteres. Ved import i ARCHICAD, er det vigtigt, at man definerer hvilket nulpunkt i IFC-filen, man ønsker at benytte. Dette styres i ARCHICADs IFC Translators, som laver oversættelsen fra IFC til rigtige ARCHICAD-objekter:

Hér kan mange ting indstilles, så IFC-filen importeres efter brugeren og projektets behov. Under feltet “Match ARCHICAD Project Origin with…” skal man vælge “IFC Site Location”, for at få Revits nulpunkt og “IFC Global Orgin” for at få landskoordinat, såfremt bygningsarkitekten har indtastet dette i “Shared Coordinate File”. – Det er faktisk ikke så slemt som det lyder:

Når man skal den anden vej, og sender landskabet til bygningsarkitekten, f.eks. fra ARCHICAD til Revit, skal man træffe de samme beslutninger. Først og fremmest, vil det helt automatisk fungere, så længe man har modelleret terræn på i de korrekte koordinater langt fra ARCHICADs nulpunkt. Så laver man bare en eksport som IFC, med standard-indstillingerne i ARCHICADs IFC-translator:

Men har man modelleret tæt på ARCHICADs nulpunkt og ikke efter landskoordinat, skal man placere et “Survey Point”-objekt i landskoordinaten og så fortælle ARCHICADs IFC Translator, at den skal benytte “ARCHICAD Survey Point position”, som det ses på billedet herover.

“Survey Point”-objektet er en del af ARCHICADs indbyggede bibliotek, som placeres dét hvor landskoordinaten er placeret:

I forhold til højder anbefales det altid, at terræn modelleres i korrekte højder (så man automatisk kan kotére), men bygninger kan evt. modelleres i anden højde og så efterfølgende placeret korrekt i terræn-modellen. Det giver f.eks. mening hvis mange ens huse skal placeres i landskabet med forskellige højder. Har man på trods af anbefalingerne modelleret terræn i anden højde, kan “Survey Point”-objektet også korrigere for dette.

Så skulle der vist ikke være mere at sige om det 🙂

  • Lav dit eget pilotprojekt med landskab i BIM…

    Landskabsarkitekter har ikke været de første til at kaste sig over BIM. Måske med rette! Softwaren har enten været målrettet bygning (og især nybyggeri), har ofte været for teknisk (hvor man taster tal, frem for at tegne) og de programmer som er lavet til landskab, er generelt kun optimale til store infrastrukturprojekter. På landskabstegnestuerne er resultatet,… Se indlæg

  • Snusfornuftig IKT-aftale

    Der er ikke én IKT-aftale, der passer alle projekter og rådgiver-teams. Ofte ser man kravene er så høje, at rådgiverne undervejs i processen ser bort fra flere af kravene, på trods af, at de ofte selv har været med til at udforme IKT-aftalen. Hvilket informationsniveau? Hvilket klassifikationssystem? Hvilket afleveringsformat? Hvem laver kollisionskontrol? Hvor ofte udveksles… Se indlæg

  • Schønherr og BIM

    Landskabsarkitekter har større udfordringer med BIM end bygningsarkitekter. Det er lettere at modellere i 3D, når dæk er vandrette og vægge er lodrette. Men det betyder bestemt ikke, at det giver mindre mening at benytte BIM, hvis man er landskabsarkitekt. – Tværtimod! Projekteringen af landskab handler om langt mere end formgivningen af bløde bakker. Disciplinen… Se indlæg

  • Young Architect

    Som nyuddannet arkitekt er man mester i rum og formgivning, men måske ikke i ligeså høj grad i Bygnings Informations Modellering (BIM), som er den metode, de større tegnestuer benytter til skabe deres projekter. Med BIM slår man 2D-tegninger og 3D-modellering sammen til ét workflow og én fil. Samtidig kan man udtrække mængder og tilføje… Se indlæg

  • Hvorfor ARCHICAD?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens tegnestue, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behov landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer har. Nogle har behov for ét program til mange faggrupper og andre kun… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *