Nemetschek – En stor spiller i byggebranchen

Byggebranchens digitale løsninger er præget af nogle få store spillere. De største er Autodesk, Trimble, Bentley og Nemetschek, hvor den sidste nok er den mindst kendte. Autodesk står bag især AutoCAD og Revit, Trimble står bag Sketchup og Tekla, Bentley står bag Microstation og Nemetschek står bag en række programmer, som endnu ikke har den helt store markedsandel i Danmark, som f.eks. ARCHICAD, Solibri Model Checker, dRofus, Cinema 4D og Bluebeam.

Skærmbillede 2017-04-10 kl. 01.13.41

Noget af det som gør Nemetschek interessant er at det er en tysk virksomhed, der har en række mindre – hovedsageligt europæiske – softwarehuse i proteføljen, det er i første omgang en række tyske udviklere, som f.eks. Allplan, Maxon (Cinema 4D) og SCIA, ungarnske GRAPHISOFT (ARCHICAD og BIMx), finske Solibri, norske dRofus og Data Design Systems (DDS-CAD), samt amerikanske Bluebeam og Vectorworks. På denne måde dækker Nemetschek et komplet, cirkulært BIM-baseret workflow for byggebranchen:

  • Bygherres programmering (dRofus)
  • Arkitektens skitsering og projektering (ARCHICAD)
  • Konstruktionsingeniørens projektering (SCIA)
  • Installationsingeniørens projektering (DDS-CAD)
  • Koordinering, kvalitetssikring og mængdeudtræk (Solibri)
  • Entreprenøren på byggepladsen (Bluebeam og BIMx)
  • Drift og vedligehold (dRofus og TIDA)

I modsætning til mange andre softwarehuse er Nemetschek ikke ude på at slå en mur omkring deres brugere, men satser i stedet på OpenBIM, hvor alle deres programmer udveksler BIM via det åbne IFC-format. Det betyder, at man til enhver tid kan udskifte ét af deres programmer med et fra en anden producent, som f.eks. at benytte Tekla frem for SCIA eller Revit MEP frem for DDS-CAD. – Med deres egne ord:

“We are open and declare our support of Open BIM, a standard that allows maximum flexibility and a seamless collaboration of all the parties involved in the construction process so that quality is enhanced in construction in compliance with time and cost schedules.”

The Philosophy of Nemetschek

Samtidig binder Nemetschek ikke deres programmer sammen i pakker eller med rabatter, som medfører at brugerne vælger et andet værktøj end deres førsteprioritet, alene fordi det leveres gratis sammen med anden software. Alt i alt medfører Nemetscheks strategi, at brugerne helt selv kan vælge hvordan de sammensætter den optimale kombination af programmer, som understøtter deres medarbejdere og projekter.

For at spille helt fair, er der mange af Nemetschek’s udviklere, der leverer direkte plugins til konkurenternes software, som f.eks. dRofus, Bluebeam og ARCHICAD der har add-ins til Revit, som gør worksflowet mere smidigt.

 

Skærmbillede 2017-04-10 kl. 01.16.53

Nemetscheks historie går tilbage til 1963, hvor den personlige computer var langt fra opfundet. GRAPHISOFT leverede i 1984 det første egentlige BIM-program under navnet RADAR, som to år senere blev til ARCHICAD. Vi taler altså om reelle BIM-pionerer!


Skærmbillede 2017-04-10 kl. 01.16.23

Ved at holde udviklingen af software hos lokale software-producenter, som får lov til at beholde det team og den kultur som de selv har startet, sikrer Nemetschek at deres 14 software-virksomheder, bliver ved med at skabe innovative programmer, som giver mening for brugerne. Det hele bindes sammen af åbne standarder, som gør det let at sikre brugerne ikke vælger Nemetschek på grund af rabatordninger eller pakketering, men fordi hvert produkt er det, som skaber den største værdi for brugeren!

Nemetschek har vækstet massivt i gennem de seneste år, og bliver i stadig højere grad direkte sammenlignelig med Trimble og Autodesk. Det betyder, at der bliver et større udvalg af software til byggebranchen, og at de europæiske udviklere er med aller forrest i feltet. Nemetscheks tilgang støtter 100% op omkring OpenBIM og sikrer dermed, valgmulighed og at projekternes data vil leve længere.

  • Mere nyt om Nordic BIM Academy – Copenhagen 2016

    Nu er der mindre end en måned til Nordic BIM Academy – Copenhagen 2016 slår dørene op til 3 dage med BIM. BIM er jo “Bygnings Informations Modeller”, som betyder, at man arbejder med byggeprojekter i 2D-tegninger, 3D-model og med en masse informationer som kan udtrækkes som mængder og data-lister – f.eks. til brug for… Se indlæg

  • BIMeye styrer informationerne i BIM…

    En af de store tendenser for BIM er, at man i stadig højere grad fokuserer på informationer og data. 3D-modellen og tegninger er stadig en stor del af BIM, men værdien af data er større end de fleste indser, især jo længere ind i byggeprocessen man kommer. En anden tendens er små web-databaser overtager arbejdsgange,… Se indlæg

  • Test selv Solibri Model Checker…

    Ét af de BIM-programmer, som giver allerstørst direkte værdi er Solibri Model Checker, da den tidligt registrerer fejl i byggeprojekter, der ellers først ville blive opdaget og rettet i en senere fase af byggeriet, hvor de afledte omkostninger er mange gange større. Det er så godt som penge i banken! Når vi spørger BIM-brugere i Danmark, peger… Se indlæg

  • BIM – Geometri eller data

    BIM betyder ”Bygnings Informations Modeller”, hvilket jeg forstår som 3D-modeller beriget med informationer. Nogle benytter i stedet oversættelsen ”Bygnings Informations Modellering”, hvilket understreger, at værdien ligger i processen og ikke i selve output. Måske bør ordet ”Bygning” endda erstattes med ”Bygge”, så man i større omfang også inddrager landskab, anlæg, infrastruktur og (by-)planlægning. Når man starter… Se indlæg

  • Videoer og anden ballade…

    Hos BIM Equity arbejder vi målrettet på, at få BIM til at give værdi i byggebranchen. Det lyder jo som en “no brainer”, men der er virkelig mange steder, hvor BIM i sig selv ikke giver overskud på bundlinien. – Det er ikke godt nok! Når vi kigger hos arkitekterne – hvor implementeringen af BIM… Se indlæg

Kommentér

Your email address will not be published. Required fields are marked *