Ny version af Solibri Model Checker

Nu er Solibri Model Checker 9.8 blevet frigivet, med et helt nyt og friskt udseende. Brugerfladen er blevet pudset af, så programmet fremstår nyt og moderne – i samme grafiske stil som Solibri’s nye logo (uden de gule cirkler), Solibri Solution Center og virksomhedens hjemmeside.


Alting er som næsten som det plejer, hvilket er en rigtig god ting, da Solibri Model Checker er kendt for sit geniale workflow for koordinering af BIM-projekter og den efterfølgende fejlfinding.

Når man lige har vænnet sig til de nye knapper og farver, lægger man mærke til, at hele 3D-modellen ser anderledes ud og opfører sig lidt anderledes, når man navigerer. Det er fordi, Solibri Model Checker 9.8 har fået en helt ny – og langt hurtigere – 3D-motor, som jo er den del af programmet, som viser 3D-modellen. Solibri har i forvejen været kendt for at have en rigtig hurtig 3D-visning af selv store og komplekse projekter, og det er nu blevet endnu hurtigere (især hvis man har et stort, dyrt, nyt grafikkort)! Der udover kan modeller nu organiseres i kategorier.

En anden ny ting er, at man nu også kan importere PDF’er til brug for den visuelle granskning. – Men det er jo lidt “ol’ school” for os BIM-entusiaster, som jo holder os til IFC. – Men det er muligt at koble både PDF- og DWG-tegninger til visningerne, f.eks. modulnet eller tegninger med notater på, hvilket giver mange fordele ved visuel granskning af projektet.

En sidste større nyhed er understøttelse af BCF 2.1, som jo er det åbne fil-format til at udveksle fejl-rapporter. Men vil man være lidt mere seriøs omkring “issue management”, så er BIMcollab det rette valg!

Nå, men lad os lige kigge på, det dér fantastiske workflow, for at sikre os, at alt stadig er som det skal være. Efter import af én eller flere IFC-filer vælger man en rolle, som predefinerer indstillingerne i Solibri Model Checker.

Dernæst vælger man den eller de regler, som man vil checke efter. Illustrationen herunder viser reglerne som leveres af Solibri, men jeg kan anbefale, at man i stedet benytter den danske lokalisering med danske regler. Den danske lokalisering er til gratis download for alle kunder med serviceaftale til Solibri Model Checker hos BIM Equity. Alternativt kan den købes i Solibri Solution Center.

Når reglerne er valgt, er det på tide at checke modellen. Først med en visuel granskning, men straks derefter via Solibri’s regler. Det resulterer altid i en masse advarsler om fejl i modellerne:

Det kan som herover være døre og vægge som kolliderer, eller som neden for, hvor to vægge står oven i hinanden og vil give fejl i mængdeudtræk.

Herunder er det en dør som ikke laver hul i væggen, hvilket konstruktionsingeniøren kan komme til at tolke til, at han kan bruge væggen til som tværstivende konstruktion. Herunder ser man to helt ens søjler som står præcis oven i hinanden, så det vil give fejl i styklisterne. – Tænk på, hvor længe det vil tage at finde ud af hvor den ekstra søjle står (hvis der kun er én).

Eksemplerne hér er alene fra en arkitekt-model, så der er jo langt flere muligheder for at finde fejl, når flere fag-modeller samles. Ligeledes er der i den viste model ikke rum-objekter eller klassificering som kan checkes. Tilgængelighed og flugtveje, har vi også sprunget over.

Men det gør, at vi kan komme i gang med at samle fejl-rapporten, som kan gemmes til PDF, Excel, BCF eller synkroniseres med BIMcollab til kvalitetssikring af arbejdet med at udbedre fejlene…

Når fag-modellerne er koordineret og kvalitetssikret er Solibri Model Checker det optimale sted at udtrække mængderne i projektet, da man har alle modeller ét sted, og trækker fra de IFC-modeller, som også vil blive leveret i forbindelse med aflevering udbud. Mængdeudtrækket kan eksporteres til Excel og derfra importeres i f.eks. Sigma til prisberegning og tidsplanlægning.

Solibri er også med den nye version blevet bedre til at checke for sikkerhed på byggepladsen, og kan f.eks. checke om forholdet mellem antallet af komponenter er korrekt (f.eks. antallet af handikaptoiletter i forhold til almindelige toiletter). Billederne herover er fra Mac-versionen, men Solibri Model Checker findes selvfølgelig også til Windows.

Har man serviceaftale til Solibri Model Checker, så kan den nye version allerede downloades og tages i brug. Vil du bare vide mere om Solibri er BIM Equity de danske eksperter, og vi tilbyder alt omkring lokalisering, projekt-specifikke regelsæt, uddannelse og modelcheck som en service. Kontakt os hér, hvis du vil vide mere…

  • Test selv Solibri Model Checker…

    Ét af de BIM-programmer, som giver allerstørst direkte værdi er Solibri Model Checker, da den tidligt registrerer fejl i byggeprojekter, der ellers først ville blive opdaget og rettet i en senere fase af byggeriet, hvor de afledte omkostninger er mange gange større. Det er så godt som penge i banken! Når vi spørger BIM-brugere i Danmark, peger… Se indlæg

  • Hvorfor Solibri?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens virksomhed, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behovet hos forskellige faggrupper og i forhold til hvilke opgaver man løser på et givent projekt. Der er mange forskellige valgmuligheder, når man... Se indlæg

  • Solibri Model Checker er nøglen!

    Hvis BIM skal være mere end bare 2D-tegninger og 3D-visualiseringer er Solibri Model Checker måske nøglen til et godt BIM-workflow og måske oven i købet opstarten på at arbejde med OpenBIM, hvor projektet ikke bare er en fil i ét BIM-program, men kan skifte hænder på tværs af fagdisipliner og softwareplatforme. Solibri Model Checker er… Se indlæg

  • Typiske projekteringssvigt

    Projektering er en disciplin som rådgivere, ingeniører og af og til også entreprenører står for, hvor hovedprojektet detaljeres. Arbejdet omfatter mange forskellige processer, validering, kvalitetssikring og afleveringer og der er meget som kan gå galt – Selv med de bedste intentioner! Danmarks største bygherre, Bygningsstyrelsen, har lavet en liste over typiske projekteringssvigt, som kan downloades hér… Se indlæg

  • BIM Workflow Guide

    BIM er rygraden i en god proces fra byggeriets første skitser til det færdige hus afleveres til brug og drift. Faktisk er dette ikke en lineær proces, men snarere cirkulær, hvor bygningen løbende omformes, transformeres og renoveres for igen at blive afleveret til brug og drift. – Uanset hvor man er i denne proces er… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *