Skønheden ved IFC…

Dette blogindlæg er bare en lille test af IFC-formatet, hvis man modellerer sit projekt og eksporterer IFC-filen uden at tænke særligt over, hvad der skal til for at generere en god IFC.

Her et fire vægge nogle vinduer, et hjørnevindue og en trappe, som bare er skitseret med svævende trin. For at gøre det bare lidt mere kompleks, så er væggene modelleret med “skæve” hjørner, som ikke er 90°.

I plan ses væggene med opbygning sammensat af flere lag, som bukker ind ved vinduerne. Når man fra ARCHICAD eksporterer som IFC, med den standard som hedder IFC 2.x.3 Coordination View 2.0, så får man en model, der ser helt rigtig ud i Solibri Model Checker.

Når man kigger på bygningsdelene én for én er de opgivet med en række parametre, egenskaber og informationer. Til at starte med, kan man se, at ARCHICAD-modellens overflader er oversat til farver, hvor f.eks. vægge og gulv har hver sin farve.

Herover ses informationerne på et standard vindue, hvor man kan se vinduets ID (CVD-001), ARCHICAD objektets navn (Window 22) og lagets navn (205—_E-Vægsystem), da ARCHICAD automatisk lægger vinduer på samme lag som væggen, de sidder fast i.

Kigger man på en trappe, så er det interessant, at trappen både er et objekt der repræsenterer hele trappens forløb (Stair Type)…

…Men også er repræsenteret med et obbjekt for hvert trin (IfcBuildingElementProxy).

 

Hjørnevinduerne er repræsenteret med et objekt pr. side – ligesom de er modelleret i ARCHICAD.

 

Og væggene er skåret i smig over hjørnerne, som alle fire er forbundet perfekt. Geometrien bærer ikke præg af væggens sammensatte struktur, men både informationerne om type (_DK Ydervæg, letbeton/beton…) og materialet (Beton – Letbeton Bærende 80 mm…) viser at IFC-modellen indeholder de korrekte og relevante informationer om væggens opbygning.

Ovenstående test viser på ingen måde, at alt fungerer 100% problemfrit med IFC og der aldrig opstår fejl. Men det viser til gengæld, at hvis man bare klikker “Eksport IFC” uden at vide så meget om formatet, så er resultatet ofte rigtig godt for langt flertallet af bygningsdele.

Ved import af IFC kan der også ske fejl, og hér er Solibri Model Checker en af de bedste IFC oversættere på markedet. Men det går nu også rigtig godt i mange andre BIM-programmer…

  • The Future of Conceptual Structural Design

    I bogen “Conceptual Structural Design”, skrevet af Olga Popovic Larsen fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, sættes der fokus på samarbejdet mellem fagrådgiverne i de tidlige projektfaser: “Bridging the gap between architects and engineers”. Hér er BIM en oplagt mulighed for at tænke konstruktionerne ind fra starten. BIM-programmerne har jo i forvejen bygningsdele som vægge, dæk,… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • Step Up BIM!

    Nu er det ved at være sommer, og så er det tid til koldskål, grillfester, rosé på terrassen og til en ny version af ARCHICAD. Næste version er ARCHICAD 21 og udkommer i juni 2017. Normalt er vi vant til, at der kommer helt nye funktioner, man slet ikke viste man ønskede sig, men i… Se indlæg

  • Hvorfor ARCHICAD?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens tegnestue, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behov landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer har. Nogle har behov for ét program til mange faggrupper og andre kun… Se indlæg

  • Hvorfor Solibri?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens virksomhed, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behovet hos forskellige faggrupper og i forhold til hvilke opgaver man løser på et givent projekt. Der er mange forskellige valgmuligheder, når man... Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *