Store ændringer i BIMx

BIM er til for at blive delt! Fagrådgiverne deler filer mellem sig i IFC-format, som kan importeres til deres eget BIM-program. For at få BIM ud til entreprenører, bygherrer, kunder, håndværkere, brugere og mange andre, som ikke kan håndtere de store BIM-programmer, er BIMx den suverænt bedste løsning.

BIMx er en intuitiv BIM-viewer, der viser hele BIM-projektet med 2D-tegninger, 3D-model og informationer. Man kan hurtigt og flydende zoome i store tegninger og aktive snitpile fører dig med ét klik til det relevante snit. Næste tegning er kun et “swipe” væk og tegningerne ligger ordnet i mapper, f.eks. efter skitseprojekt/hovedprojekt, planer/snit/opstalter/detaljer/perspektiver, 1:100/1:50/1:20 eller hvad der passer til projektet. Enhver tegning kan ses i 3D-modellen, hvor planer snitter 3D-modellen vandret, mens snit-tegninger skærer modellen lodret. Dette giver en meget bedre forståelse af tegningsmaterialet.

3D-modellen kan man dreje og zoome i, og selv store modeller bliver ikke tunge. Man kan også gå rundt via en “joystick” på skærmen, hvor BIMx sørger for, at man altid ser modellen i øjenhøjde og automatisk går op ad trapper og ikke igennem dem. 3D-modellen har links tilbage til tegningsmaterialet, så et klik på gulvet fører én til de relevante plan-tegninger, der enten kan vises i 2D eller projiceres på 3D-modellens gulv. Dette er eksempelvis smart, hvis man gerne vil have visualiseret skjulte installationer.

BIMx findes til Mac og Windows, men fungerer bedst til iOS og Android, hvor man bogstavelig talt får tegninger og 3D-model mellem fingrene. På traditionelle computere kan man kun se 3D-modellen, men på telefoner og tablets kan man både se tegninger og 3D – både i den gratis BIMx og i betalings-app’en BIMx Pro. BIMx Pro giver mulighed for, at man også kan tage mål direkte på tegninger og i 3D, hvor en linie mellem to punkter er et længdemål, mens man med tre eller flere punkter måler det indskrevne areal. Dette er en ny funktion, som har været ventet længe!

BIMx kan vise alle objekternes informationer, enten i listeform som f.eks. mængdeudtræk og styklister, eller som informationer direkte koblet til hvert objekt. Det er hér, man for alvor oplever forskellen på 2D/3D, og det “intelligente” BIM-projekt. Med BIMx Pro kan man også have links til hjemmesider som del af objekternes informationer, hvilket især er praktisk i forbindelse med drift og vedligehold. Har man et FM-system, kan man også lave links den anden vej, så man fra FM-systemet kan gå direkte til det relevante objekt i BIMx.

Men integrationen til andre BIM-systemer stopper ikke hér. Benytter man ARCHICAD og BIMcloud sammen med BIMx Pro, kan man kommunikere direkte mellem BIMx og ARCHICAD-brugerne, f.eks. fra byggepladsen eller når sælgerne er på kundebesøg. Man kan lave “mark-up” på tegninger eller i 3D-modellen og tildele dem som opgave til en bestemt bruger. Det gør BIMx til den oplagte kommunikationsplatform mellem de udførende på byggepladsen og projekteringsteamet. Det er nok også derfor at én af verdens største entreprenører, Kajima Corporation, har udstyret alle deres byggepladser med over 2.000 iPads med BIMx. Hver gang man opdaterer BIMx filen med sine ændringer fra ARCHICAD, opdateres projektet helt automatisk på brugernes iPads. Efter opdateringen er downloaded, ligger BIMx-projektet lokalt på brugernes tablets, så man ikke er afhængig af en konstant internetforbindelse, hvilket ofte kan være problematisk på byggepladser og i dybe betonkonstruktioner.

Kender du ikke allerede BIMx, så er det på tide at downloade din egen version. BIMx er helt gratis uanset om det er til Mac, Windows, Android eller iOS. BIMx Pro giver lidt flere muligheder og koster omkring kr. 380 (inkl. moms).

Læs mere om BIMx på BIM Equity’s hjemmeside >>

Læs mere på BIMx “micro site” >>

Download programmet hér >>

  • Hvorfor ARCHICAD?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens tegnestue, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behov landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer har. Nogle har behov for ét program til mange faggrupper og andre kun… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • Young Architect

    Som nyuddannet arkitekt er man mester i rum og formgivning, men måske ikke i ligeså høj grad i Bygnings Informations Modellering (BIM), som er den metode, de større tegnestuer benytter til skabe deres projekter. Med BIM slår man 2D-tegninger og 3D-modellering sammen til ét workflow og én fil. Samtidig kan man udtrække mængder og tilføje… Se indlæg

  • I en virtuel fremtid…

    Hos BIM Equity har vi i de sidste år beskæftiget os indgående med Virtual Reality og lignende teknologier. Med udgangspunkt i processer for brugerinddragelse, test og analyse samt ibrugtagning,  udvikler vi Cloud-baseret software, der understøtter Virtual Reality  og med indbygget funktion for samarbejde i realtid.  Det er nu muligt at designe rum med sin finger… Se indlæg

  • BIM – Geometri eller data

    BIM betyder ”Bygnings Informations Modeller”, hvilket jeg forstår som 3D-modeller beriget med informationer. Nogle benytter i stedet oversættelsen ”Bygnings Informations Modellering”, hvilket understreger, at værdien ligger i processen og ikke i selve output. Måske bør ordet ”Bygning” endda erstattes med ”Bygge”, så man i større omfang også inddrager landskab, anlæg, infrastruktur og (by-)planlægning. Når man starter… Se indlæg

Kommentér

Your email address will not be published. Required fields are marked *