Floor Plan

LEASE ELLER KØB? LÆS MERE

CLOUD CLIENT

Opmålinger på stedet

Der bliver brugt uendelig meget tid på at måle op på byggeprojekter af alle størrelser. Med et simpelt og præcist værktøj, kan man spare tid og samtidig sikre sig, at det nødvendige grundlagsmateriale har den efterspurgte kvalitet.

OrthoGraph Floor Plan er en “app” til Android eller iOS, hvor man let skitserer rum og derefter sætter præcise mål på – evt. med en håndholdt lasermåler, der kan kommunikere trådløs med programmet på din tablet.

Selv om Floor Plan er let og hurtigt i brug, er præcisionen i top og det er muligt – direkte på din tablet – at lave simple mængdeudtræk f.eks. på gulv eller vægareal, samt udtrække styklister. Det betyder, at mindre tilbud kan gives mens man er hos kunden.

Da opmålingen opbygger et “intelligent” BIM-projekt i 3D, kan man straks gå rundt i en 3D-model af eksisterende forhold eller måske den planlagte ombygning. Modellen kan eksporteres til andre BIM-programmer via IFC eller direkte til ARCHICAD via et særligt plugin. Det er OpenBIM!

Med i programmet følger et objekt-bibliotek med vinduer, døre, overflade-materialer og diverse inventar, så modellen hurtig bliver detaljeret og meget mere funktionel. Men det er selvfølgelig brugeren, der afgør hvilken detaljeringsgrad der er nødvendig for hvert projekt.

Ældre bygninger med skæve vinkler sikres hurtigt v.h.a. krydsmål og rum kobles ved døråbningerne. Opmålingen foretages indefra eller udefra, men Floor Plan egner sig bedst til “rejste planer” og ikke til tag- eller loftskonstruktioner.

Hele tegningsmaterialet med planer og mængdeudtræk kan sættes op og eksporteres til PDF eller printes direkte fra programmet. Floor Plan er altså en komplet BIM-løsning.

Video:

PROFESSIONAL MOBILE FLOOR PLAN SURVEYING

Orthograph Floor Plan er ideelt til at opmåle mindre byggeprojekter, og fungerer så intuitivt, at man ikke tror det før man ser det…

KONTAKT OS

Hvis du vil vide mere om Orthograph Floor Plan