Typiske projekteringssvigt

Projektering er en disciplin som rådgivere, ingeniører og af og til også entreprenører står for, hvor hovedprojektet detaljeres. Arbejdet omfatter mange forskellige processer, validering, kvalitetssikring og afleveringer og der er meget som kan gå galt – Selv med de bedste intentioner!

Danmarks største bygherre, Bygningsstyrelsen, har lavet en liste over typiske projekteringssvigt, som kan downloades hér >>

Det er interessant, at netop Bygningsstyrelsen udgiver en sådan liste, da de jo gennem Det Digitale Byggeri og senere IKT-bekendtgørelserne har været underlagt digital projektering på de fleste af deres projekter siden 2007. Det er altså 10 års viden, der ligger til grund for de 10 punkter.

Nogle af punkterne er komplekse problemstillinger, som næppe kan undgås, når så mange parter skal udarbejde et fælles projekt. Andre er der mindre komplekse løsninger på. Ikke desto mindre opstiller jeg her – som inspiration til alle de bygherrer, der oplever lignende problemstillinger – mine bud på, hvordan man kan imødekomme de identificerede projekteringssvigt:

PROJEKTMATERIALET

01. Rådgiverne leverer ikke alt som er aftalt i kontrakten.

Hvis bygherre eller bygherrerådgiver beder om dokumentation for, at alle filer (f.eks. IFC-filer af BIM-projektets modeller) er placeret på projektweb og navngivet korrekt, plejer det at være nok til at alt overholdes. Man kan f.eks. bede om en liste over filer (måske et skærmbillede fra projektweb) ved hver aftalte aflevering. Bygherre bør af og til også lave en stikprøvekontrol,  for at danne sig sit eget overblik over om aftalerne overholdes.

02. Rådgiverne udfører ikke egen granskning og kvalitetssikring.

Bygherre bør kræve, at rådgiverne udfører regelbaseret granskning af fag- og fællesmodeller (altid kun baseret på IFC-filerne, da dette også er afleveringsformatet). Bygherre skal have dokumentation for, hvilke fag-modeller som er kontrolleret op imod hinanden og hvilke fejl der er fundet, f.eks. med en måneds mellemrum. Et godt værktøj til dette er BIMcollab, som også giver mulighed for håndtering af problemer. Alternativt kan en liste med fejl også afleveres som PDF. Husk at fejl ikke bare er kollisioner, men også forkert eller manglende klassifikation, døre som åbner i søjler, vinduer der går højere op end nedhængte lofter, rum med samme rum-nummer o.s.v. 

03. Bygningsmodeller afleveres ofte ikke sammen med det resterende materiale.

Ved hvert faseskift eller milestone, hvor rådgiverne skal aflevere materiale, skal de selvfølgelig dokumentere, at alt materialet er uploadet til projektweb og at filerne er navngivet korrekt. Dette sker som i punkt 1. For bygherre er tegningerne jo ikke så vigtige som IFC-modellerne, hvor man kan gå rundt i bygningen (måske med Virtual Reality), og checke om alle rum svarer til rumprogrammet. Derfor bør bygherre først og fremmest sikre sig at IFC-filerne er på plads, og dernæst 2D-tegninger som PDF og DWG. 

04. Bygningsmodeller lever ikke op til aftalte detaljeringsniveauer, mangler klassifikationskoder og indeholder betydelige kollisioner.

Ved faseskift eller milestone bør bygherre lave en hurtig stikprøvekontrol af IFC-filerne i forhold til detaljeringsniveau og klassifikation, samt om de finder væsentlig flere fejl (f.eks. kollisioner) end dokumenteret i rådgivernes kvalitetssikring. Dette kan let opsættes som en “gemt test” i f.eks. Solibri Model Checker, så man med et enkelt klik kan danne sig et overblik over modellernes kvalitet. 

05.  Der mangler sammenhæng mellem bygningsmodeller, tilbudslister og arbejdsbeskrivelser. 

Bygherre udfører en stikprøvekontrol af om IFC-filernes mængder svarer til tilbudslister. Det kan helt klart anbefales at benytte programmet Glasshouse, til at koble BIM, tilbudslister og beskrivelser i én web-baseret database. Alternativt har kalkulationsprogrammet Sigma også mulighed for at linke tilbudslisterne til BIM-projektet.

06. Der mangler redegørelser for installationer. De er generelt ikke beskrevet, der er ikke afsat den nødvendige plads og/eller de er ikke tegnet. 

Dette vil selvfølgelig fremgå af dokumentationen i punkt 02 og alternativt af stikprøvekontrollen i punkt 04. Det er dog vigtigt, at IKT-aftalen beskriver, hvornår hver fag-model forventes klar til tværfaglig granskning og kvalitetssikring.

07. Mangelfulde tidsplaner.

Den er lidt mere tricky, men med lokationsbaseret tidsplanlægning (f.eks. med VICO Office) eller med et transparent planlægningsværktøj (f.eks. Geniebelt) er det let at sikre tidsplaner er detaljerede og overholdes, da fremdriften noteres i systemet. Det er en nem måde for bygherre, at sikre indblik i processen.

08. Styringsprincipper for anlæg og lokal rumautomatik er ikke beskrevet godt nok.

Igen en af de lidt sværere opgaver, da det praktisk talt kun er en ingeniør som (selv) kan kontrollere, at arbejdet er udført i tilstrækkeligt omfang.

09. For få totaløkonomiske vurderinger, herunder for begrænset anvendelse af LCC-byg. 

Det er relativt let at koble overordnet totaløkonomi på selv helt lavdetaljerede skitsemodeller. Dette kan f.eks. ske ved at importere IFC-filerne i Sigma, og indtaste erfaringstal for opførelse og løbende vedligehold, pr. kvadratmeter, af hver rumtype.

UDFØRELSEN

01. Der bliver ikke altid bygget det, som er beskrevet. 

Tilsyn er selvfølgelig en vigtig disciplin, som desværre stadigvæk ikke altid er i orden. Nye værktøjer som f.eks. Dalux Field eller Exigo Issman er oplagte muligheder for at lave tilsyn, som let dokuementeres med fotos påhæftet BIM-projektet fra en smartphone eller en tablet. Men hvis BIM-projeket er leveret og kvalitetssikret (med linkede arbejdsbeskrivelser), så man faktisk kan bygge det som er tegnet/modelleret, er det den bedste måde at få entreprenøren til at bygge som beskrevet.

02. Risici og konsekvenser ved projektændringer under udførelse håndteres ikke.

Der findes særlige bygherrerådgivere, som f.eks. V2C, der er eksperter i denne type opgaver, måske som stikprøvekontrol af rådgivere og entreprenører.

03. Rådgivers metode for kontrol af sammenhæng mellem acontobegæringer og faktiske stade under udførelse er ikke tilstrækkelig.

Med et moderne planlægningsværktøj, som f.eks. de to systemer nævnt under punkt punkt 07, noterer entreprenører og underentreprenører selv fremdriften på deres arbejde. Det betyder, at det bliver meget tydeligt dokumenteret, hvor langt hver opgave på byggepladsen er. 

Dette er som sagt mine umiddelbare bud på, hvordan man kan få styr på de fleste af de problemer, som landsets største bygherre selv beskriver som de vigtigste. En del ligger i at være forudsigende ved udarbejdelsen af aftalegrundlaget og måske især ved at benytte en tredjepart (f.eks. bygherrerådgiver) til at skrue IKT-specifikationerne sammen. Dertil kommer, at man som bygherre skal lave løbende stikprøvekontrol af rådgivernes afleveringer, både ud fra alt er afleveret, om materialet er struktureret korrekt (fil-navne og mappe struktur) og om bygningsmodellerne er tilfredsstillende modelleret, klassificeret og kvalitetssikret. Det tager ikke lang tid at lave en stikprøve og danne sig et retvisende overblik, som logisk kan sammenkædes med udbetaling af honorar til rådgiverne.

MTH udgav i 2014 et whitepaper, som viser, at når de er underlagt IKT-bekendtgørelserne og skal udveksle IFC-filer, er kvaliteten af deres BIM-projekter, langt højere end normalt. Det betyder, at når man deler viden, koordinerer og kvalitetssikrer løftes kvaliteten af bygningsmodellerne markant. Du kan selv kigge i MTH’s data hér >>

Et gennemarbejdet aftalegrundlag og en procedure, der sikrer af at det er overholdt, er nok de to ting, som løfter kvaliteten af de projekterende parters arbejde bedst. Heldigvis kræver det hverken de helt store kompetencer og alle de relevante værktøjer er let tilgængelige. Kan man som bygherre eller bygherrerådgiver ikke selv overskue dette eller har man ikke den store erfaring med BIM, er der BIM-rådgivere derude som ikke laver andet.

  • BIM – Geometri eller data

    BIM betyder ”Bygnings Informations Modeller”, hvilket jeg forstår som 3D-modeller beriget med informationer. Nogle benytter i stedet oversættelsen ”Bygnings Informations Modellering”, hvilket understreger, at værdien ligger i processen og ikke i selve output. Måske bør ordet ”Bygning” endda erstattes med ”Bygge”, så man i større omfang også inddrager landskab, anlæg, infrastruktur og (by-)planlægning. Når man starter… Se indlæg

  • Ny version af Solibri Model Checker

    Nu er Solibri Model Checker 9.8 blevet frigivet, med et helt nyt og friskt udseende. Brugerfladen er blevet pudset af, så programmet fremstår nyt og moderne – i samme grafiske stil som Solibri’s nye logo (uden de gule cirkler), Solibri Solution Center og virksomhedens hjemmeside. Alting er som næsten som det plejer, hvilket er en… Se indlæg

  • BIM Workflow Guide

    BIM er rygraden i en god proces fra byggeriets første skitser til det færdige hus afleveres til brug og drift. Faktisk er dette ikke en lineær proces, men snarere cirkulær, hvor bygningen løbende omformes, transformeres og renoveres for igen at blive afleveret til brug og drift. – Uanset hvor man er i denne proces er… Se indlæg

  • Modelcheck gør dit BIM-projekt hurtigere…

    Nogle gange bliver BIM-projekter tunge og langsomme. Det er dels fordi, man med BIM arbejder i en stor database, men også fordi man ofte gemmer for meget unødvendigt materiale og nogle gange fordi, man har opbygget projektet og modellen på en uhensigtsmæssig måde. Hos BIM Equity laver vi modelcheck som en service, hvor vi gennemgår BIM-projektet og… Se indlæg

  • BIM giver mere præcise mængder!

    Et af de steder, BIM skaber allermest er i forbindelse med mængdeudtræk, ofte i forhold til udbud og tilbudslister. Men det er vigtigt at holde tungen lige i munden, hvis man skal have gode mængder fra BIM, for ikke at tale om risikoen for at levere forkerte mængder. Hér er 7 gode råd, som sikrer… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *