Virtual Reality som social oplevelse…

I dag kan man i nyhederne læse endnu en artikel, om hvordan Virtual Reality bliver en større del af vores hverdag. Denne gang er det museer, der ser en fordel i at kommunikere på en måde, så modtageren oplever det der kommunikeres, som at “være der selv”. Man skal altså fremover på danske museer kunne gå rundt på de danske slotte under en belejring  i middelalderen eller sidde omkring et lejrbål i stenalderen. Læs artiklen hér >>

I artiklen beskrives Virtual Reality – en kunstig virkelighed – som en oplevelse man får gennem digitale briller (VR-briller) med en video-skærm foran hvert øje. Denne teknologi, giver i følge Ludvig Lohse, der citeres i artiklen, nogle udfordringer med at gøre oplevelsen social, som det jo gerne skulle være at gå på museum. Der er store fordele i at dele viden i en social kontekst, så vi samtidig kan dele vores syn på det vi lærer og sætte det i en personlig eller faglig kontekst, der bygger på vores egne erfaringer. – Det er præcis den samme erfaring BIM Equity har med virtuelle prototyper for byggeriet.

OpenBIM Studio 02

Der er enstemmighed om, at én af fordelene ved at skabe bygninger i 3D er, at man lettere kan kommunikere ens designforslag til kolleger, medrådgivere, entreprenører, bygherrer og kommende brugere. Dette kan gøres med perspektiviske tegninger, ved at dreje modellen på en computerskærm eller ved at opleve bygningen i fuld skala med Virtual Reality. Det sidste betyder, at alle – fagfolk og ikke-professionelle – forstår de løsninger, der er på “tegnebrættet”, hvilket ikke altid sker på baggrund af tegninger!

Der er en række løsninger for at bruge 3D-modeller interaktivt, f.eks. på en iPad. Det bedste er nok BIMx, som kobler 2D-tegninger, med 3D-modellen og alle dens informationer om bygningsdele og rum. Der er også en del løsninger, som bygger på en VR-brille, Oculus Rift, der ejes af Facebook, som vil kunne give én person en realistisk oplevelse, når den kommer på markedet i løbet af 2016. Vi oplever dog hos BIM Equity, at når én person tager en brille på, og de andre parter i projektet står og kigger på, fylder oplevelsen af VR-brillen mere end den bygning det drejer sig om.

Vores løsning på dette er at benytte en 3D-biograf, OpenBIM Studio, i stedet for en VR-brille. Vi plejer at sige, at vi kan være ca. 8 mand i biografen af gangen, men når vi først kommer i gang med at gennemgå en bygning med de rigtige brugere i de rigtige, fremtidige, møblerede rum, vil alle være med på én gang, og så står vi pludselig 12 mand sammen. Rådgiverne tager notater på deres bærbare, burgerne diskuterer løsninger og vi trækker os selv lidt tilbage. – Det er noget der giver værdi! Billedet herunder er fra brugerinddragelse på renovering af laboratorier på Panum i København, som du kan læse mere om hér >>

Panum 03

Samme løsning kan bruges til museer, showrooms og udstillinger, hvor man f.eks. vil vise boliger, landskaber, byrum og meget, meget mere. Det er “Social Virtual Reality”! Hvordan viser vi beboerne i bydele der revitaliseres, hvordan deres nye lokalsamfund kommer til at se ud? Hvordan sikrer en familie sig, at deres nye typehus, er præcis som de drømmer om? Hvordan planlægges skiltning og “way-finding” på hospitaler, så patienter og pårørende let finder op til den rigtige afdeling? Hvordan tester service-medarbejdere på bygninger med komplekse installationer, at man let kan udskifte filtre og efterse de anlæg, der holder bygningen kørende? – Eller sagt med andre ord: Hvordan undgår man at fremtidige brugere/borgere bander af nutidens arkitekter og ingeniører!

Men Virtual Reality kræver gode 3D-modeller, hvilket kan give helt andre muligheder for kommunikation, bl.a. til føromtalte museer. Med en god 3D-model kan man få bedre forståelse af udstillingens design, mens det udvikles. Man kan sikre sig, at der er plads til alt og at løsningerne er “bygbare”. Håndværkerne kan få et bedre grundlag at bygge efter og så kan man bruge 3D-modellen til at formidle udstillingen.

Ved at dele 3D-modellen til kommende besøgende, så de kan gå rundt i udstillingen på deres iPad, får man måske flere besøgende. Skoleklasser kan forberede sig inden de tager på tur og interesserede i andre lande kan opleve udstillingen uden at rejse. Tidligere udstillinger vil kunne leve længere, så den viden og læring ikke går tabt.

Det har Sveriges Nationalmuseum allerede arbejdet med i flere år. Deres designere bruger 3D-programmer, som lader dem lægge 3D-modellen på internettet så interesserede kan downloade den og selv udforske udstillingen. Se en video om det herunder, eller læs mere og download 3D-modellerne hér >>

Vi er ved at ramme en tid, hvor 3D bliver en integreret del af vores hverdag. Hvor 3D-modeller kan vises på LEGO-æsken i legetøjsbutikken, hvor en model af lejligheden kan ses oven på Søndagsberlingeren og hvor man kan få vist en pil på jorden, der viser vej til nærmeste busstoppested. Koblingen af højdetaljerede 3D-modeller, uendelige mængder informationer på internettet, GPS-lokalitet og alle de sensorer og skærme der omgiver os, betyder at virkeligheden bliver beriget og nye muligheder opstår. Mange af mulighederne er hér allerede!

  • Brugerinddragelse på Panum

    Over de seneste måneder har Københavns Universitet – Panum kørt brugerinddragelse i OpenBIM Studio med stor succes! Det er renoveringen af laboratorier i det eksisterende Panum, der benytter BIM Equitys 3D-biograf, OpenBIM Studio, til at gennemgå projekteringen med brugerne, mens de går gennem 3D-modeleln af deres nye laboratorier i 1:1. Det er i denne process,… Se indlæg

  • I en virtuel fremtid…

    Hos BIM Equity har vi i de sidste år beskæftiget os indgående med Virtual Reality og lignende teknologier. Med udgangspunkt i processer for brugerinddragelse, test og analyse samt ibrugtagning,  udvikler vi Cloud-baseret software, der understøtter Virtual Reality  og med indbygget funktion for samarbejde i realtid.  Det er nu muligt at designe rum med sin finger… Se indlæg

  • Hvorfor ARCHICAD?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens tegnestue, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behov landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer har. Nogle har behov for ét program til mange faggrupper og andre kun… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • What is the point?!?

    Digitalisering og BIM-baseret opmålinger bliver for tiden udført i stor stil på kæmpe projekter. BIM Equity leverer forskellige digitaliserings-løsninger, både baseret på 2D-tegninger og registreringer på stedet. Når 2D-tegninger skal omdannes til BIM, benytter vi vores filippinske partner, tegnestuen Aidea, der har mange års erfaringer med BIM. De skiftede fra AutoCAD og Sketchup i 2005 og… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *