What is the point?!?

Digitalisering og BIM-baseret opmålinger bliver for tiden udført i stor stil på kæmpe projekter. BIM Equity leverer forskellige digitaliserings-løsninger, både baseret på 2D-tegninger og registreringer på stedet.

Cloud 01

Når 2D-tegninger skal omdannes til BIM, benytter vi vores filippinske partner, tegnestuen Aidea, der har mange års erfaringer med BIM. De skiftede fra AutoCAD og Sketchup i 2005 og arbejder nu udelukkende i BIM, men med en bred vifte af programmer, som f.eks. ARCHICAD, Revit, Tekla, Solibri Model Checker, VICO og ArchiFM. Tegnestuen er tværfaglig og arbejder hovedsageligt på deres egne projekter, hvilket giver en høj kvalitet på digitaliseringsopgaver. Det er dog stadig nødvendigt at strukturere tegninger og lave kvalitetssikring i Danmark.

Ulempen ved at digitalisere fra 2D-tegninger til BIM er, at kvaliteten af modellen aldrig bliver højere end tegningernes kvalitet. Er tegningsmaterialet ikke opdateret eller er det mangelfuldt, bliver disse problemer overført til BIM-projektet og 3D-modellen. Det er ikke ualmindeligt at ARK + KON er fint på tegningerne mens installationerne mangler eller ikke er opdaterede. Det giver derfor ofte god mening, at lave opmålinger/registreringer på stedet. Prisen for dette er dog ca. 3 gange så høj som 2D til BIM.

Cloud 02

Til dette benytter vi for det meste et simpelt lasermålings-system, Flexijet4BIMm, der registrerer målepunkter i 3D og overfører dem trådløst til en bærbar computer, hvor et add-on til BIM-programmet lader os benytte laserens punkter som klik med musen. Det vil sige, at man kan “tegne” vægge, vinduer og døre ved at “skyde” med laseren, som man ellers ville have klikke med musen. Resultatet er en yderst præcis model, på baggrund af meget få målepunkter.

Metoden betyder også, at det er fagfolk, bygningskonstruktører og arkitekter, som laver opmålingen, da de – i dialog med bygherre og rådgiverteamet – vurderer hvilke bygningsdele, der skal modelleres og i hvilket detaljeringsniveau, samt hvilke informationer og klassifikation, der skal lægges på objekterne undervejs. Det kræver at man har set en tagfod tidligere, for at kunne modellere den korrekt! Det giver rigtig god mening, når man opmåler en hel bygning – fra rum til rum – med masser af installationer. Især hvis bygningen er i brug, så man skal se bort fra gardiner, nedhængte lofter, reoler, borde, stole og alt det “rod” brugerne har i rummet. 

Cloud 03

En anden metode til laseropmåling er de såkaldte “pointclouds” eller “punktskyer”, som er 3D-scaninger, hvor en laseren registrerer tusinder af punkter i sekundet og på et par minutter er pointcloud’en komplet med millioner af punkter. Men én scanning er ofte ikke nok til ét rum eller én facade, da f.eks. søjler eller dybe vidueskarme skygger for det bagvedliggende. Derfor laver man en række scanninger, som lægges sammen til én stor punktsky, der ofte bliver meget tung.

Pointclouden er ikke BIM og det er ikke 3D-geometri, men en masse farvede punkter, som på afstand ligner 3D og kan importeres i et BIM-program. Men i pointclouden er der ikke forskel på døre og vinduer og på vægge og søjler, der er ingen komplette objekter og ingen informationer. Poinclouden benyttes alene smo grundlag til at modellere de rigtige BIM-objekter udfra.

Cloud 04

Det interessante bliver at koble disse 3 teknologier, hvor de hver især er bedst: 2D til BIM, Flexijet4BIMm og pointclouds. På en aktuel opmåling for Københavns Universitet på Frederiksberg, benytter vi Flexijet4BIMm hvor 4 mand fra BIM Equity og AI går rundt med 4 lasermålere og registrerer alle rum indrefra. De fire lasere er koblet til 4 bærbare computere, der over internettet tilgår det samme projekt over en BIM Server, der står i vores kontor på Amager. Vi kan altså dagligt følge med i den samlede opmålings fremdrift.

Samtidig har vi fået LIFA Landinspektører til at lave en pointcloud-scanning af facaderne og taget, som kan ses på det øverste billede hér på siden. Den importeres direkte i ARCHICAD, hvor placeringen matches til den igangværende opmåling. En 5. medarbejder modellerer yderside facade og tag udfra pointclouden, så medarbejderne på stedet kan koncentrere sig om interiøret. Resultatet er imponerende, men bedst af alt et præcist og detaljeret BIM-projekt!

  • Snusfornuftig IKT-aftale

    Der er ikke én IKT-aftale, der passer alle projekter og rådgiver-teams. Ofte ser man kravene er så høje, at rådgiverne undervejs i processen ser bort fra flere af kravene, på trods af, at de ofte selv har været med til at udforme IKT-aftalen. Hvilket informationsniveau? Hvilket klassifikationssystem? Hvilket afleveringsformat? Hvem laver kollisionskontrol? Hvor ofte udveksles… Se indlæg

  • RETAIL: SÅDAN FÅR DU DET BEDSTE DESIGNGRUNDLAG

    Hos BIM Equity har vi en del Retail kunder, som projekterer i 3D og BIM hvortil denne BIM model bliver brugt til en lang række ting, f.eks. renderinger/visualisering, indretnings- og design planer samt bygtegninger. Men for at komme dertil hvor en 3D model er detaljeret og udførlig nok til f.eks. indretningsplaner og visualiseringer, kræves et godt grundlag,… Se indlæg

  • BIMeye styrer informationerne i BIM…

    En af de store tendenser for BIM er, at man i stadig højere grad fokuserer på informationer og data. 3D-modellen og tegninger er stadig en stor del af BIM, men værdien af data er større end de fleste indser, især jo længere ind i byggeprocessen man kommer. En anden tendens er små web-databaser overtager arbejdsgange,… Se indlæg

  • BIM – Geometri eller data

    BIM betyder ”Bygnings Informations Modeller”, hvilket jeg forstår som 3D-modeller beriget med informationer. Nogle benytter i stedet oversættelsen ”Bygnings Informations Modellering”, hvilket understreger, at værdien ligger i processen og ikke i selve output. Måske bør ordet ”Bygning” endda erstattes med ”Bygge”, så man i større omfang også inddrager landskab, anlæg, infrastruktur og (by-)planlægning. Når man starter… Se indlæg

  • The Future of Conceptual Structural Design

    I bogen “Conceptual Structural Design”, skrevet af Olga Popovic Larsen fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, sættes der fokus på samarbejdet mellem fagrådgiverne i de tidlige projektfaser: “Bridging the gap between architects and engineers”. Hér er BIM en oplagt mulighed for at tænke konstruktionerne ind fra starten. BIM-programmerne har jo i forvejen bygningsdele som vægge, dæk,… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *