At eje eller at leje…

Mange software-udbydere er i disse år i gang med at omstille sig til en ny tid, hvor brugerne vil have software til rådighed hvor-som-helst og helst uden at betale noget for det. Løsningen som tilsyneladende skal gøre alle parter (næsten) lykkelige er, at software-licenserne overgår til en månedlig eller årlig abonnementsordning, hvilket svarer til at man lejer softwaren frem for at købe og dermed eje den.

Microsoft er f.eks. ved at gå væk fra at sælge deres office-pakke og lade folk overgå til Office 365 i “skyen”, hvor man lejer 5 licenser billigere end det var at købe softwaren. – Men skal man kun bruge én licens, ja, så er det blevet dyrere. Adobe leverer nu kun Photoshop og Adobe Pro som månedlig eller årlig leje, hvilket i de første år er billigere end at købe og løbende opdatere programmerne, men hvis man ville købe og ikke altid opgradere til nyeste version, ja, så er det blevet dyrere.

Skærmbillede 2014-07-14 kl. 13.45.15

Man kan jo i forvejen have den holdning, at man i virkeligheden slet ikke ejer sin software, hvis der er klausuler i købsbetingelserne (dem man ikke altid læser inden man trykker “acceptér”), som f.eks. ikke lader én flytte licensen til en filial i et andet land eller til at sælge den til en anden bruger, når man ikke længere har brug for den selv. Der er stor forskel på, hvad forskellige software-udbydere kalder for at købe/eje.

Sidste skud på stammen rammer byggebranchen. Autodesk har annonceret, at man fra foråret 2016 ikke længere kan købe og eje nye licenser af deres software, men kun kan abonnere (leje), hvilket Autodesk kalder “Desktop Subsciption”. Allerede i januar 2015 holdt Autodesk op med at sælge opgraderinger til deres programmer, som f.eks. AutoCAD, Revit og 3Dmax, og vil man holde sin software “up to date”, kræver det en fast serviceaftale, “Maintenance Suscription”, som ikke kan gentegnes, hvis den først er opsagt. Har man allerede købt Autodesk software og har tegnet serviceaftale, så vil denne kunne fortsætte – også efter 2016. Men skal man ud og have nye licenser om ét år, er det kun muligt at leje.

Kigger man på de økonomiske konsekvenser ved leje, er det til brugerens fordel, hvis man kun kigger på en op til 3 års periode. På kort sigt er det billigst at leje. Kigger man på 4 eller flere år, ser det ud til, at det er billigst at købe og køre med konstant serviceaftale. Hvornår det skifter fra at kunne betale sig at købe med serviceaftale eller at leje afhænger af hvilket produkt der er tale om. Har man valgt software til et firma som en langsigtet strategi, er det altså ikke fordelagtigt at leje frem for at eje. Det er nok heller ikke for at kunderne skal spare penge, at softwareudbyderne lader deres produkter overgå til leje-aftaler.

Men måske er det fordelagtigt at leje software, hvis ens virksomhed skifter meget i antal brugere, hvis man øsnker at skifte softwareudbyder med jævne mellemrum, eller hvis man bare ikke vil “låse” sig til en softwareleverandør med sin investering. – Det giver en større fleksibilitet, som måske er den højere pris værd.

I denne artikel på engelsk, kan man se hvordan Cadalyst vurderer forskellen på “Maintenance Subscription” og “Desktop Subscription” med Autodesk AutoCAD som eksempel. Læs artiklen hér >>

Næsten hver software-udbyder har sit eget syn på hvordan brugerne skal betale for deres BIM-software. Trimble giver det meste af Sketchup væk gratis og tager kun en symbolsk pris for de professionelle funktioner. Bentley giver Microstation-brugerne mulighed for ubegrænsede licenser på en online server, som prissætter efter det 3. højeste antal samtidige brugere pr. måned. Graphisoft sælger ArchiCAD med mulighed for at gensælge licenser, og lader én køre med serviceaftale eller opgradere, når man har lyst. Alternativt kan man i Danmark lease og leje ArchiCAD, samt købe “pay-per-use”-licenser med 50, 100 eller 200 timers brug af programmet. Et andet eksempel er, at GRAPHISOFT giver 3D-vieweren BIMx væk gratis, men vil man kunne se både 2D-tegninger og 3D-model i samme interaktive fil, koster enten programmet penge eller rådgiveren betaler for at brugerne kan tilgå projektet.

Der er ikke ét rigtigt svar til hvordan software skal sælges eller anskaffes, ligesom der ikke er ét rigtigt svar til om køb, leje og serviceaftaler passer dit firma bedst. Det handler om, at hver virksomhed må lægge en strategi for, hvordan de får størst værdi af hvert værktøj og samtidig betaler den mindste pris, koblet med hvor meget man vil betale for en øget fleksibilitet. Der er ingen der har sagt, at det skal være let at vælge…

  • Arbejde med opmåling og pointclouds…

    BIM Equity og LE34 har sammen leveret registrering, opmåling og 3D-modellering af BIM-projektet til renoveringen af Lindegaarden – en firelænget, stråtækt bindingsværksgård fra 1789. Gården renoveres for tiden af arkitekt Stein Hagen for Bondebylauget i Kongens Lyngby nord for København. Læs mere om projektet hér >> LE34 har kombineret traditionelle terrestriske laser-skannere, med håndholdte scannere, der benytter… Se indlæg

  • BIM Equity bliver del af stort EU-forskningsprojekt

    ENCORE er et EU-finansieret forskningsprojekt, der skal udvikle nye metoder til dataindsamling til brug for energi-renoveringer af eksisterende bygninger. BIM Equity er en del af et pan-europæisk konsortium, der gennem de næste tre år skal udvikle en ny dataindsamlingsmetode, der gør det muligt at optimere anvendelsen af BIM i forbindelse med renoveringsprojekter. Klimaudfordringerne gør det… Se indlæg

  • Historien digitaliseres – Restaurering af Lindegaarden

    Kulturstedet Lindegaarden ligger i en firelænget, stråtækt gård oprindeligt fra 1789 beliggende i Bondebyen i Kgs. Lyngby. I disse år gennemgår Lindegaarden en gennemgribende ydre restaurering, hvor digital opmåling og udviklingen af en BIM-model spiller en afgørende rolle. Lindegaarden, som vi kender den i dag, er en firelænget gård, der er udvidet fra 1841 frem… Se indlæg

  • IFC-guide til Revit og ARCHICAD

    IFC-formatet er lavet af organisationen buildingSMART (som i Danmark er slået sammen med organisationen MOLIO) og er et åbent fil-format, som man kan eksportere sit BIM-projekt i. Når man gemmer projektet som IFC, kan det åbnes i stort set alle andre BIM-programmer, og IFC-formatet er derfor optimalt til at udveksle BIM mellem rådgivere, samt til… Se indlæg

  • BIMcloud-teknik…

    BIMcloud er den server-løsning, som gør det muligt at samarbejde “live” mellem flere ARCHICAD- og BIMx-brugere på samme projekt, uanset om de er i samme virksomhed, på samme netværk, har fiber-opkobling eller forbinder over en mobiltelefon på byggepladsen. BIMcloud er en “private cloud”, så der er 100% styr på hvor ens data ligger og hvem… Se indlæg

  • Ny version af Solibri Model Checker: SMC 9.9

    Midt i november 2018 kom den nye version af Solibri Model Checker 9.9, som kort før jul allerede blev opdateret til version 9.9.3. Solibri Model Checker (SMC) er de facto standarden for kvalitetssikring of mængdeudtræk fra IFC-filer. Da SMC’s check er regel-baserede, er det muligt ikke kun at checke for kollisioner, men også for handicap… Se indlæg

  • De skjulte linier…

    BIM er handler jo i høj grad om at visualisere 3D-modeller – måske som fotorealistiske visualiseringer eller som perspektiviske stregtegninger. Netop den sidste slags er interessant, når man gerne vil vise mest muligt på én perspektivisk tegning. Først lige to ord om perspektiv set i forhold til rejste planer, isometri, aksonometri og hvad der ellers… Se indlæg

  • Glædelig jul og godt nytår

    Vi har haft et travlt år. Vi mærker, at den danske byggebranche i disse år for alvor omfavner BIM og de digitale muligheder. Hvor branchen bare for et par år siden diskuterede, hvorvidt BIM nu også var den rigtige retning for byggeriets fremtid, så handler dialogen i dag i langt højere grad om, hvordan man… Se indlæg

Ingen kommentarer

Leave a Comment
  • Interessant blogindlæg.

    Meget tyder på og personligt tror jeg at al software i fremtiden vil blive kørt fra skyen. Dermed bliver det naturligvis ikke muligt at eje sin software (som man kender det i dag), men derimod overgår til Software as a Service (SaaS) aftaler.

    Det er svært at spå om fremtiden, men om ikke andet er det en voksende trend som jeg også synes at folk skal have for øje i deres fremtidige overvejelser.

    • Hej Mark

      Ingen tvivl om, at meget software går mod skyen og dermed også betaling pr. bruger pr. måned. Dette giver en øget fleksibilitet, men også en højere pris i længden. – Skal man så bare acceptere, at man ikke kan eje sin software?

      Min pointe er derfor, at hvis man har en langsigtet strategi, om f.eks. at have mange licenser til Revit, kan det derfor betale sig at købe dem med “Maintenance Subscription” inden 1. februar 2016. Og hvis man er meget følsom omkring softwareudgifter, vil det kunne betale sig at skifte til software, hvor man fremover selv kan vælge mellem at købe, at leje, “pay per use”, opgraderinger og serviceaftaler/subscription.

      Netop derfor har du ret i, at det er noget man skal have øje for inden fremtidige investeringer!

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *