Designprocesser, kompleks formgivning og BIM

Ja, BIM-programmer kan være det helt rigtige værktøj til en kreativ designproces, så længe man benytter et BIM-program, hvor det er let at ændre bygningsdelenes udformning, og hvor det grafiske udtryk let kan ændres til det ønskede, da der er stor forskel på et principsnit og et 1:50 snit i projekteringen. Begge tegninger skal tydeligt kommunikere to vidt forskellige ting. I forprojektet viser snittet husets og rummenes karaktér og under projekteringen bygningens konstruktion til brug for udførelse.

Men til nogle designopgaver giver BIM-programmerne op, da de ikke understøtter NURBS til organiske formgivning i 3D og eller når kompleksiteten kræver programmering eller “visuel scripting”. Hér er programmerne Rhino og Grasshopperne de ukronede konger! Det er især det man kalder parametrisk eller algoritmisk formgivning, der kræver Grasshopper.

For at få design-friheden fra Rhino og Grasshopper koblet med alle forelene ved BIM – så som informationer, mængder, tegningsdokumentation, kvalitetssikring (herunder kollisionskontrol), tværfaglig udveksling og aflevering af IFC-filer – findes der rigtig gode workflows, der binder programmerne sammen. De to mest oplagte løsninger integrationen af Rhino og Grasshopper til ARCHICAD for arkitekter og til Tekla for konstruktionsingeniører. Jeg nævner ikke installationsingeniørerne, da de oftest ikke på samme måde indgår i de tidlige design-faser, men hvis de gør kan de benytte kombinationen af Dynamo, Revit og MagiCAD.

Enzyme er en virksomhed, der arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, BIM og “visuel scripting”. De er verdensmestre til Rhino, Grasshopper og ARCHICAD, og har lavet et væld af blogs og videoer om emnet. Den seneste video viser et eksempel på design af et stadium, hvor klimaskærmen er lavet i Rhino og Grasshopper med “live” forbindelse til ARCHICAD, som fungerer i begge retninger: Uanset hvor man laver en ændring, slår det igennem i de andre programmer!

I ARCHICAD tilføres flere informationer og klassifikation, ligesom tegningsmaterialet opsættes på layouts. Man kan forestille sig at tilskuertribuner, omklædningsrum, billetsalg, m.v. designes og modelleres direkte i ARCHICAD, som er optimal til disse opgaver.

Da ARCHICAD er et fuldt BIM-program, kan man herfra eksportere det samlede projekt som IFC-filer, der kan importeres i næsten alle andre BIM-programmer, som f.eks. Revit, Tekla, Solibri Model Checker, Dalux, simpleBIM, Navisworks og mange flere. Det er også IFC, som er afleveringsformatet på alle offentlige byggerier og til mange private bygherrer. Generelt står vi hos BIM Equity på mål for, at vi fra ARCHICAD kan levere 3D-modellen med 100% korrekt geometri og med alle informationer fra BIM-projektet, så man behøver ikke at være bange for at miste data ved udveksling af IFC. Man skal dog være opmærksom på, at IFC-filen er en reference-model, som ikke altid er redigerbar efter import i andre programmer.

I eksemplet fra Enzyme, har de importeret projektet i Solibri Model Checker, hvor man kan granske 3D-modellen med mængder og informationer. I illustrationen herover, kan man se, at en bjælke beholder sine egenskaber som bjælke på tværs af alle programmerne og i IFC-modellen.

Hele workflowet fra Rhino og Grasshopper til ARCHICAD via IFC til Solibri Model Checker kan ses i denne video fra Enzyme:

Skulle konstruktionsingeniøren benytte Tekla kan IFC-filen importeres som grundlag, men måske vil det give endnu mere mening, at benytte det samme “script” fra Grasshopper til at koble til Tekla-projektet, så man let kan genbruge tidligere arbejde og de rettelser konstruktionsingeniøren foreslår vil kunne redigeres direkte i Grasshopper hos arkitekten, så hele projektet automatisk opdateres helt uden manuelt arbejde. – Vildt smart!!!

Rhino og Grasshopper er i mine øjne ikke nødvendigvis et bedre designværktøj end f.eks. ARCHICAD, men har nogle åbenlyse fordele ved amorfe og organiske former, samt ved komplekse løsninger, hvor man har brug for automatikken i Grasshopper. Nogle af de store tegnestuer, som er kendt for deres konceptuelle tilgang og ikoniske formgivning, har ofte mange unge nyuddannede arkitekter ansat og masser af praktikanter, som ofte kender Rhino fra skolen. Hér er det en fordel, at de ikke skal lære at arbejde med BIM, men kan lade de første faser af designprocessen hovedsageligt foregå i Rhino og Grasshopper.

Taler man med erfarne Revit-brugere, vil de fortælle, at meget af det man kan i Grasshopper, kan man også i Dynamo til Revit. Det er helt korrekt, men alligevel ser vi, at næsten alle tegenstuer, som laver denne form for arkitektur, benytter Rhino og Grasshopper i designfasen, også selv om de har Revit på tegnestuen og masser af erfarne Revit-brugere. Så jeg tænker, at det nærmere handler om, at Revit ikke er skabt til skitsering og designudvikling hos arkitekten, men snarere projektering og dokumentation hos både arkitekt og ingeniører. Dynamo bruges hér til selv at skabe de funktioner i Revit, som man mangler. Derfor ser man også et stort behov for at kunne overføre projekter fra Rhino og Grasshopper til Revit. Dette kan lade sig gøre via f.eks. Geometry Gym eller VisualARQ, men slet ikke med samme nemme workflow som Grasshopper Connection til ARCHICAD.

Vi du selv i gang med at lege med Rhino og Grasshopper, kan du erhverve dig Rhino hér og hente Grasshopper gratis samme sted. Grasshopper Connection til ARCHICAD downloades gratis fra GRAPHISOFTs hjemmeside, hvor der også er en rigtig god “tutorial” med små eksempler på forskellig brug af de tre programmer sammen.

  • BIM – Geometri eller data

    BIM betyder ”Bygnings Informations Modeller”, hvilket jeg forstår som 3D-modeller beriget med informationer. Nogle benytter i stedet oversættelsen ”Bygnings Informations Modellering”, hvilket understreger, at værdien ligger i processen og ikke i selve output. Måske bør ordet ”Bygning” endda erstattes med ”Bygge”, så man i større omfang også inddrager landskab, anlæg, infrastruktur og (by-)planlægning. Når man starter… Se indlæg

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • BIMeye styrer informationerne i BIM…

    En af de store tendenser for BIM er, at man i stadig højere grad fokuserer på informationer og data. 3D-modellen og tegninger er stadig en stor del af BIM, men værdien af data er større end de fleste indser, især jo længere ind i byggeprocessen man kommer. En anden tendens er små web-databaser overtager arbejdsgange,… Se indlæg

  • Autodesk anbefaler IFC fremfor deres egne fil-formater…

    For nyligt afholdt buildingSMART en konference, hvor Autodesks Director of AEC, Uwe Wassermann, blandt andet udtalte, at udveksling med IFC-formatet giver bedre samarbejde og effektivitet, end udveksling med f.eks. Autodesks egne fil-formater, herunder Revit-filer. Det kan man læse i dette blogindlæg. “Only with open standards like IFC can we deepen our collaboration and make it as efficient… Se indlæg

  • The Future of Conceptual Structural Design

    I bogen “Conceptual Structural Design”, skrevet af Olga Popovic Larsen fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, sættes der fokus på samarbejdet mellem fagrådgiverne i de tidlige projektfaser: “Bridging the gap between architects and engineers”. Hér er BIM en oplagt mulighed for at tænke konstruktionerne ind fra starten. BIM-programmerne har jo i forvejen bygningsdele som vægge, dæk,… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *