Guide: BIM-workflow med Rhino og Grasshopper

BIM er det helt rigtige værktøj og den helt rigtige arbejdsmetode – fra første skitse til aflevering af hovedprojekt, da man samler 2D-tegninger og 3D-modeller med informationer og mængder. BIM kan sagtens være fri formgivning, organiske former og smukke, grafiske tegninger eller diagrammer. Men på nogle projekter er der behov for at arbejde kreativt med software, som alene er optimeret til at designe, formgive og håndtere komplekse problemstillinger. Til disse særlige situationer er programmet Rhino kongen og det gratis plugin, Grasshopper, nøglen til at løse selv de mest komplekse opgaver.

Hemmeligheden bag Rhino’s popularitet er, at det – ligesom f.eks. Sketchup – er et rent 3D-program, som gør det muligt at arbejde med volumener eller 3D-detaljer, uden at programmet behøver at vide hvad hver bygningsdel er. Man kan arbejde med organiske former ved hjælp af NURBS, som fungerer ligesom Splines i 3D, og hér slår Rhino Sketchup helt ud af banen. Ofte kombineres Rhino med visualiserings-plugin’et V-ray, som gør det muligt at lave flotte arkitektur-visualiseringer på meget grove 3D-skitser.

Grasshopper er et grafisk programmerings-univers, som gør det let at bygge sine egne “maskiner”, som kan formgive meget komplekse projekter, beregne lys og vind, finde den mest optimale placering og formgivning af f.eks. flisemønstre og uendelig meget mere. Dette kaldes også “visuel programmering”, “visual scripting” eller “algoritmisk design”. Metoden bag Grasshopper er blevet kopieret af Autodesk til Dynamo, som i høj grad benyttes til at programmere manglende funktioner i Revit, mens Grasshopper i højere grad er et designværktøj.

For at opnå fordelene ved både Rhino, Grasshopper og BIM, kan man koble programmerne som et samlet workflow, der fungerer i “realtime” i begge retninger. Det betyder, at ændrer man noget i ét af de tre programmer, slå det (næsten) straks igennem i de to andre. Samtidig får man adgang til bygningsdele, informationer og andre BIM-funktioner inde i Grasshopper. Dette fungerer dog kun, hvis man kobler Rhino og Grasshopper med ARCHICAD via GRAPHISOFTs Grasshopper Connection.

Vores lille test benytter Rhino 5 og det gratis plugin Grasshopper, samt ARCHICAD 22. Alle programmerne har vi installeret i Mac-versionen, men de findes tillige til Windows. Første trin er at installere Grasshopper-ARCHICAD Live Connection 2.1 fra GRAPHISOFTs hjemmeside. Dette giver en ny palette i ARCHICAD, som tænder og slukker for “live”-forbindelsen:

Forbindelsen er to-vejs, så hvis du laver en ændring i ARCHICAD kan denne påvirke Grasshopper scriptet og virke tilbage til ARCHICAD. I Grashopper finder du også en ny værktøjs linje fyldt til bristepunktet med ARCHICAD-værktøjer:

Hér et meget simpelt script, som kan læse en Polyline fra ARCHICAD og skabe en væg baseret på en Favorite, som er defineret i ARCHICAD. ARCHICADs Favorites læses automatisk gennem Live Connection så de er nemme at vælge i Grashopper:

Her udgangspunktet:

Justerer man formen ved at trække i Polyline’en i ARCHICAD, slår det igennem i alle 3 programmer:


Det kan virke, som en meget simple opgave at strække og offsetten et par vægge, og det kan man jo allerede gøre langt lettere i ARCHICAD uden brug af Rhino og Grasshopper, men det er kun for at starte med noget som alle kan forstå. Vil man øge kompleksiteten en smule, kan man med en lille justering i Grashopper kopiere væggene ud på alle etager.

Resultatet slår straks igennem:

Skuer man på de små knapper i Grasshopper, ændres modellen – helt uden at klikke i ARCHICAD:

Alt sammen styret af en simpel linje. Næste trin kunne være, at tilføje vinduer, døre og dæk. – Mulighederne er uendelige…!

Man kan se masser af eksempler på projekter, som er lavet i Rhino, Grasshopper og ARCHICAD. Hér er et par af dem:

ARCHICAD er et komplekst værktøj, med rigtig mange funktioner. Tilføjer man Rhino og Grasshopper, bliver resultatet ikke et mindre komplekst workflow. Men har man projekter som lægger op til denne måde at arbejde på, er der intet som slår koblingen af disse tre programmer – især når det gælder konceptuel skitsering i de helt tidlige faser. Der er stadig stor forskel på design og modellering…!

  • ARCHICAD 20 – Et frisk syn på BIM…

    Den nye version af ARCHICAD er landet, med masser af nye funktioner og muligheder. Der er som sædvanligt noget for enhver at glæde sig til, så lad os dykke direkte ned i det. Hele brugerfladen er blevet ryddet op, og væk er æstetikken fra Windows 95! Mere end 1.000 nye ikoner er designet som vektor-grafik,… Se indlæg

  • Young Architect

    Som nyuddannet arkitekt er man mester i rum og formgivning, men måske ikke i ligeså høj grad i Bygnings Informations Modellering (BIM), som er den metode, de større tegnestuer benytter til skabe deres projekter. Med BIM slår man 2D-tegninger og 3D-modellering sammen til ét workflow og én fil. Samtidig kan man udtrække mængder og tilføje… Se indlæg

  • Hvorfor ARCHICAD?

    BIM Equity er tilhængere af OpenBIM. Vi er fortalere for, at man vælger det software som passer bedst til ens tegnestue, projekter, medarbejdere og ikke mindst pengepung. Der er stor forskel på, hvilket behov landskabsarkitekter, bygningsarkitekter, konstruktionsingeniører, installationsingeniører, entreprenører, bygherrer og driftsherrer har. Nogle har behov for ét program til mange faggrupper og andre kun… Se indlæg

  • Gratis opgradering til Artlantis

    Artlantis er er visualiseringsprogram, som udmærker sig ved at lave super flotte renders, være nemt at bruge, med stort bibliotek af “staffage” (planter, mennesker, transportmidler, møbler, m.v.), virker til både Mac og Windows, har plugins til bl.a. Revit, ARCHICAD og Sketchup og koster næsten ingenting. – Nævnte jeg, at det laver super flotte renders?!? Nå,… Se indlæg

  • Arkitekten visualiserer med Twinmotion

    Arkitekten Jens Peter Ramsager benytter Twinmotion til at visualisere sine projekter. Årsagen til valget er, at Twinmotion både giver et rigtig flot resultat, er lynende hurtigt og ikke koster det hvide ud af øjnene. Den seneste version, Twinmotino 2018, bygger på spil-motoren, Unreal, som giver endnu flottere billeder end den tidligere version, samtidig med den… Se indlæg

Kommentér

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *