Det er nemt selv at løse problemer med din håndvask – og i praksis behøver du ikke andet end et par rengøringshandsker og en frysepose.
Når det er sagt – så er det lidt ulækkert arbejde, og dufter ikke ligefrem af roser – derfor kommer vi også med et par andre alternativer til en hjemmelavet afløbsrens, der ikke skader afløbet og sætter farlige kemikalier i naturen.
Vand løber langsomt ud af vask
Mit problem var dette her:
Vand, der løb langsomt ud af håndvasken og dermed til sidst betød at jeg dårligt nok kunne vaske hænder uden at stå i et mindre badekar til hænderne.
Konsekvensen ved det tilstoppede afløb
Ud over at det løber langsommere ud, så dufter det heller ikke super godt fra håndvasken, når den er tilstoppet med snavs. Lader du det stå til risikerer du på sigt at det bobler over kanten, og så står du altså med vand steder, som du ikke lige havde forestillet dig!
Fordele ved hjemmelavet afløbsrens
En hjemmelavet afløbsrens kan betyder at du kan undgå skadelige kemikalier og så er det et billigere alternativ til de kommercielle afløbsrens i de fleste tilfælde.
Den bedste løsning (også bedre en afløbsrens) er at skille systemet ad og rengøre “proppen”. Det skal vi nok komme til – men først får du lige 2 tips til en hjemmelavet afløbsrens.
- Kom kogende vand i afløbet
- Benyt en svupper til at løsne proppen
Begge er løsninger ud kan teste af hvis du vil. Det kogende vand kan opløse noget af proppen, og dermed sikre et bedre vandflow igennem.
Svupperen kan “omrokere” proppen og måske skubben den videre ned i systemet, så du som udgangspunkt får fri passage.
Begge dele kan fungere – men personligt ville jeg være nervøs for om du ikke bare skubber “problemet” videre, således at du får en anden eller større prop længere nede i systemet.
Derfor får du videoguide til hvad jeg vil mene er den bedste afløbsrens.
Den bedste afløbsres
Den bedste afløbsrens får du ved at skille systemet ad, og rengøre det.
Besværligt tænker du måske.
Men:
Det er det ikke.
Det tager under 10 minutter for HELE processen med at løse problemet med et langsomt afløb, og i mange tilfælde skal du ikke engang bruge noget værktøj.
Jeg anbefaler at du bruger:
- Rengøringshandsker
- En frysepose
Har du ikke disse 2 ting – kan du sagtens gøre det alligevel, men sørg for at vaske hænderne grundigt efterfølgende.
Sådan får du vandet til at flyde frit igen
Se videoen for hvordan jeg adskiller og fjerner proppen på mit badeværelse. Princippet er stort set det samme for køkket – i mit køkken er det disse to, der skal løsnes.
Uanset:
Se her hvordan du renser afløbet på din håndvask:
Du kan vælge kun at fjerne bundproppen fra vandlåsen, og så evt. tage en vatpind eller lign. og lige rense op i røret.
Du kan også foretage en komplet rensning af afløb og skrue systemet fra hinanden, hvis du vil have en lidt grundigere rengøring af afløbet. Det tager ikke mange minutter mere, og giver en større sikkerhed for at du ikke står tilbage med kloaklugt fra din håndvask.
Når du skruer systemet sammen igen, så sørg for at kontrollere at der ikke løber vand ud af systemet, ved at lade vandet løbe og tage et tørt stykke papir og køre langs vandlåsen. Dette skal være HELT tørt bagefter.
Forebyggelse af tilstoppede afløb
Undgå større mængder sæbe, fedt, madrester, negle, hår mv. hvis du gerne vil minimere tiden, der går får du skal rense det igen.
Er du lift præventiv kan du f.eks. én gang om måneden løse bunden på vandlåsen og lige rense den – så behøver du ikke skille hele systemet ad.
Det er for kompliceret for mig – hvilken afløbsrens er bedst?
Virker metoderne med hjemmelavet afløbsrens ikke for dig, kan du vælge at bruge en professionel afløbsrens.
Borup afløbsrens er blandt de billigere afløbsrense.
Når du anvender en afløbsrens SKAL du bruge handsker og du skal være meget varsom med det.
Hvordan bruger man afløbsrens?
Du tager først og fremmest handsker på og sørger for god ventilation. Herefter hælder du ca. en ½ liter i afløbet og lader det står ca. en times tid. Herefter skyller du efter med varmt vand.
Ovenstående er en generel anbefaling – følg altid producentens anvisninger.
Må afløbsrens stå natten over?
Virker en time ikke for dig – så må du som udgangspunkt ikke lade afløbsrens stå natten over – selvom det kan være fristende. Der er for stor risiko på skader i afløbsrøret.
Ovenstående er en generel anbefaling – følg altid producentens anvisninger.
Jeg giver op – det er stadig tilstoppet
Har du prøvet alle ovenstående metoder eller har du ikke mod på at gå i gang med det, anbefaler jeg at du kontakter en professionel VVS.
Jeg anbefaler at du benytter 3byggetilbud til at få et VVS tilbud på problemer med din kloak. Her får du 3 uforpligtende tilbud, hvor du så kan vælge det bedste tilbud.
Giv gerne en kort beskrivelse af problemet, og hvad du evt. selv har prøvet og vedhæft gerne et billede af dine installationer, så VVS’en har bedre mulighed for at vurdere omfanget af opgaven.
Det kunne f.eks. være:
Hej,
Jeg har problemer med en tilstoppet håndvask.
Jeg har forsøgt at hælde kogende vand i, men der er fortsat en prop.
Se vedhæftede billede af afløbet.
Hvornår vil i have mulighed for at kigge på det og hvad vil totalprisen være inklusiv materialer?
Mvh
Ofte stillede spørgsmål om hjemmelavet afløbsrens
- Hvad skal jeg gøre, hvis vandet stadig løber langsomt ud af vasken efter at have brugt hjemmelavet afløbsrens?
Hvis hjemmelavet afløbsrens ikke har løst problemet, kan tilstopningen være dybere i rørsystemet, og det kan være nødvendigt at bruge en svupper eller rense værktøjer som en auger for at komme dybere ned. Hvis du stadig har problemer, anbefales det at kontakte en professionel VVS’er, da de har udstyr til at rense afløbet grundigt.
- Hvilket metoder er der til hjemmelavet afløbsrens?Hjemmelavet afløbsrens kan være kogende vand, svupper eller adskillelse af vandlås.
0 kommentarer