Byggetilladelse pris

Når du drømmer om at udvide dit hjem, bygge en carport eller måske opføre et helt nyt hus, så kommer du ikke uden om at søge byggetilladelse. 

Det er noget du godt selv kan klare, men ved større projekter, eller hvis du ikke selv orker processen, så kan du få ekstern hjælp til det hele. 

Hvad koster en byggetilladelse egentlig?

Den direkte pris for selve byggetilladelsen hos din kommune er typisk det mindste.

Nogle kommuner er det helt gratis, andre har en timepris, som de opererer ud fra. 

Jo mere kompliceret et projekt, des dyrere bliver det. 

Ved f.eks. en carport, tjekker kommunen typisk blot om afstand til skel og højde er overholdt, samt at det ikke strider mod evt. lokalplan / servitutter. 

Prisen hos din kommune

Kommunernes gebyr for ansøgningen varierer betydeligt, og det kan virkelig betale sig at undersøge, hvad din specifikke kommune tager. Nogle kommuner kan være billigere eller gratis, mens større bykommuner ofte har højere gebyrer. 

Det, der påvirker prisen mest, er:

• Projektets størrelse i kvadratmeter
• Kompleksiteten af byggeriet
• Hvor mange forskellige myndigheder der skal være involveret
• Om der er behov for særlige tilladelser (miljø, brandmyndigheder, etc.)

Typisk er prisen alt fra gratis op til ca. 15.000 kroner for et nyt hus.

Tegninger

Hvis ikke du kan klare det selv i tilstrækkelig grad efter kommunens anvisninger, skal du have en professionel arkitekt eller bygningskonstruktør, til at udarbejde alle de tekniske tegninger og dokumenter, som kommunen kræver til dit byggeprojekt. Dette er typisk din største enkeltudgift i forbindelse med byggetilladelsen.

For et mindre projekt som en carport eller mindre tilbygning kan du regne med 6.000-10.000 kroner til tegninger. For større projekter som en større tilbygning eller renovering med øget kompleksitet, kan prisen let komme op over 20.000-30.000 kroner eller mere.

Jeg ved, det lyder af meget, men husk på, at disse tegninger ikke bare er til kommunen – de er også det, din håndværker skal bruge til at bygge efter. Så det er penge, du alligevel skulle have brugt på et tidspunkt.

Koordinering med kommunen

Ud over de direkte gebyrer skal du også regne med omkostninger til koordinering med kommunen. Mange vælger at bruge en rådgiver til dette, fordi processen kan være tidskrævende og kompliceret. Får du det ikke rigtigt første gang skal du måske betale kommunen på ny. 

Har du brug for ekstern rådgivning?

Det kommer an på dit projekt og din erfaring.

Hvis du bygger noget relativt standardiseret og har god erfaring med myndighedssager, kan du måske klare det selv. Men i de fleste tilfælde vil jeg anbefale at få professionel hjælp.

En god rådgiver kan spare dig for mange frustrationer og forsinkelser. De kender systemet, ved hvilke dokumenter der skal med, og kan ofte forudse potentielle problemer, før de opstår. Tænk på det som en investering i ro i sindet. De tjekker lokalplaner og servitutter inden du går i gang. 

Jeg har set eksempler på folk i vennekredsen, der har forsøgt at gøre det selv, kun for at få deres ansøgning retur med en lang liste af mangler, f.eks. i forhold til beskrivelse af brandsikring. Det kan nemt forsinke dit projekt med måneder med øget udgifter til følge.

Særligt hvis dit projekt involverer:

• Ændringer i bærende konstruktioner
• Bygning tæt på naboskel
• Miljømæssige hensyn
• Fredede eller bevaringsværdige bygninger

I disse situationer er professionel rådgivning næsten uundværlig.

Har du ulovligt byggeri, du gerne vil have lovliggjort?

Hvis du har opdaget, at noget af det byggeri på din ejendom ikke overholder de nødvendige tilladelser, er du ikke alene. Det sker oftere, end du måske tror, især når folk køber ældre huse, hvor tidligere ejere har lavet tilbygninger uden at få dem godkendt.

Lovliggørelse af ulovligt byggeri er muligt, men det kræver ekstra arbejde og kan være dyrere end at søge tilladelse fra starten. Du skal ikke bare ansøge om byggetilladelse, men også dokumentere, at byggeriet lever op til de gældende krav på det tidspunkt, det blev opført.

Prisen for lovliggørelse kan variere enormt. Mit råd er altid at få det ordnet så hurtigt som muligt. Ulovligt byggeri kan give problemer ved salg og kan i værste fald føre til, at kommunen kræver det revet ned.

Processen for lovliggørelse involverer typisk:

• Opmåling af det eksisterende byggeri
• Udarbejdelse af ansøgningsmateriale
• Dokumentation for, at byggeriet opfylder kravene
• Koordinering med kommunen
• Eventuelle ændringer, hvis byggeriet ikke lever op til kravene

Overvej om du vil søge professionel hjælp. De kan hjælpe dig med at estimere den endelige omkostning og om det “kan svare sig”. 

Hvornår er det nødvendigt med byggetilladelse?

I Danmark skal du have byggetilladelse til langt de fleste udvendige byggearbejder, men der er nogle undtagelser, der ikke kræver en byggetilladelse.

Du skal IKKE have byggetilladelse til:

• Mindre udhuse under 15 kvadratmeter (med visse begrænsninger)
• Mindre carporte under bestemte størrelser
• Mindre ændringer indvendigt, der ikke påvirker bærende konstruktioner eller antallet af rum.
• Udskiftning af vinduer og døre (dog med visse begrænsninger)

Du skal ALTID have byggetilladelse til:

• Nye bygninger
• Tilbygninger til eksisterende huse
• Ændringer i bærende konstruktioner
• Ændringer af facader på ældre/fredede bygninger
• Byggeri, der påvirker naboforhold
• Erhvervsbyggeri

Når du er i tvivl, er mit råd altid at kontakte kommunen eller en rådgiver. Det koster ikke noget at spørge, men det kan koste dyrt at bygge uden tilladelse.

Husk også at: 

Selv om det ikke kræver byggetilladelse skal byggeriet stadig leve op til gældende krav i bygningsreglementet i forhold til både udførsel og brandsikring, afstand mv.

LÆS OGSÅ: Hvad koster renovering af hus?

Hvad indeholder en byggeansøgning?

En komplet byggeansøgning er mere omfattende, end mange tror. Den skal indeholde:

Grundlæggende dokumentation:

• Ansøgningsskema
• Situationsplan, der viser ejendommen og det planlagte byggeri
• Tegninger af alle facader
• Planer af alle etager
• Snit gennem bygningen

Teknisk dokumentation:

• Konstruktive tegninger
• Brandteknisk dokumentation
• Energiberegninger
• Miljøvurderinger (hvis relevant)
• Geoteknisk rapport (ved større projekter)

Yderligere dokumentation:

• Naboorientering
• Eventuel bygherrebeskrivelse
• Tidsskema for byggeriet

Det er netop derfor, at nogle vælger at få professionel hjælp – det er meget dokumentation, der skal være i orden.

Hvor lang tid tager det at få en byggetilladelse?

Sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune, men du kan typisk regne med:

• 4-8 uger for standardprojekter
• 8-16 uger for mere komplekse projekter
• Op til 26 uger, hvis andre myndigheder skal høres

Mit råd er altid at planlægge med god tid. Hvis du har travlt med at komme i gang, så start processen tidligt. Der er ikke noget værre end at have håndværkere klar til at starte, mens I stadig venter på tilladelsen.