Påtænker du at købe en grund, hvor der er sandsynlighed for forurening eller har du købt en grund hvor du skal rive det eksisterende hus ned for at bygge et nyt hus – så får du brug for en jordbundsundersøgelse / geoteknisk analyse.
Det er ikke så kompliceret som det lyder – for der er heldigvis en række firmaer, der har specialiseret sig i netop dette.
Indhold
- 1 Hvad indebærer en jordbundsundersøgelse?
- 2 Hvordan foregår en jordbundsundersøgelse?
- 3 Hvornår skal jeg få udført en jordbundsundersøgelse?
- 4 Hvad kan jeg selv gøre?
- 5 Hvad koster en jordbundsundersøgelse?
- 6
- 7 Kan jeg udføre en jordbundsundersøgelse selv?
- 8 Hvad er konsekvenserne af ikke at udføre en jordbundsundersøgelse?
- 9 Ofte stillede spørgsmål om jordbundsundersøgelse
Hvad indebærer en jordbundsundersøgelse?
Jordbundsundersøgelsen undersøger beskaffenheden af jorden, og dermed om det eksempelvis er stabilt nok til at holde huset uden risiko for sætningsskader. Der undersøges beskaffenhed, bæreevne, højden på grundvandsspejlet og eventuel miljøforurening (ofte en tillægsydelse).
Herved kan du præcist få fastlagt hvilken type fundament, der skal anvendes og om der skal yderligere understøtning til.
Hvordan foregår en jordbundsundersøgelse?
En jordbundsundersøgelse udføres typisk af et firma, der specialiserer sig i geoteknik og jordbundsundersøgelser.
Undersøgelsen består typisk af tre trin:
- Selve prøvetagning af jorden
- Analyse af jordprøverne
Prøvetagning af jorden
Prøvetagning sker typisk med en større maskine, der kører ind på grunden. Derfor skal der som udgangspunkt være fri passage. Kan det ikke lade sig gøre, kan det foretages ved manuel boring.
Prøven tages typisk (for huse uden kælder) i en dybde på 3-5 meter.
Ofte tages 2 jordprøver fra forskellige steder på byggepladsen for at få et repræsentativt billede af jordbundens egenskaber.
Analyse af jordprøverne
Når man har taget jordprøverne, analyserer man dem på et laboratorium.
Analysen kan også omfatte undersøgelser for eventuelle forureninger i jorden.
Hvornår skal jeg få udført en jordbundsundersøgelse?
Det er vigtigt at du får udført en jordbundsundersøgelse så tidligt som muligt i planlægningsfasen for byggeriet.
Jo tidligere du får undersøgt jorden, jo bedre er man rustet til at træffe beslutninger om valg af fundamenttype og placeringen af huset på grunden, som kan være afgørende for hvordan huset i det hele taget kan og skal designes.
Hvad kan jeg selv gøre?
For at forberede dig bedst til en jordbundsundersøgelse er der flere ting, du kan gøre:
Sørg for at der er frit
Det er vigtigt, at området, hvor jordbundsundersøgelsen skal udføres, er frit for hindringer som fx træer, buske mv. Det gør det lettere at grave i området.
Adgangsforhold
Sørg for, at der er god adgang til området, hvor jordbundsundersøgelsen skal udføres. Det kan være nødvendigt med tungt og bredt materiel.
Koordiner med det firma du vælger
Sørg for at koordinere tidsplan og forventet svartid med det firma du vælger. Er det i forbindelse med huskøb, så er der ofte nogle frister, der skal overholdes.
Hvad koster en jordbundsundersøgelse?
Prisen på en jordbundsundersøgelse afhænger af en række faktorer, såsom omfanget af undersøgelsen og hvor mange prøver der skal tages.
Typisk har firmaerne ret faste priser, hvorfor du kan regne med en pris på ca. 7.500 kroner inkl. moms hvis alt går efter planen.
Kan jeg udføre en jordbundsundersøgelse selv?
I teorien kan du måske selv grave ud, men fejlmargen er for stor og vil formentlig ikke give et resultat der er pålideligt nok, som formaet bag vil stå inde for. Der er derfor en opgave du bør overlade til en professionel.
Hvad er konsekvenserne af ikke at udføre en jordbundsundersøgelse?
I værste tilfælde, så vil du ikke kunne bygge på grunden overhovedet eller der vil skulle omfattende udbedringer til. Nogle kommuner kræver en jordbundsundersøgelse inden de vil udstede en ibrugtagningstilladelse af dit nybyggeri.
Ofte stillede spørgsmål om jordbundsundersøgelse
- Hvad er en jordbundsundersøgelse?
En jordbundsundersøgelse er en undersøgelse af jordbunden på et område, hvor der skal opføres et byggeri.
- Hvorfor er en jordbundsundersøgelse vigtig?En jordbundsundersøgelse er vigtig, fordi den kan hjælpe med at sikre, at fundamentet er stabilt og holdbart, og at byggeriet kan modstå eventuelle belastninger og påvirkninger fra omgivelserne.
- Hvordan foregår en jordbundsundersøgelse?En jordbundsundersøgelse består typisk af tre trin: prøvetagning af jorden, analyse af jordprøverne og en rapport med resultater.
- Hvornår skal man få udført en jordbundsundersøgelse?Så tidligt som muligt i købsforløbet eller planlægningsfasen.
- Hvad hvis rør beskadiges?Du bør aftale på forhånd hvem, der skal dække hvis installationer beskadiges i forbindelse med jordbundsundersøgelsen.
0 kommentarer